Store navne kæmper om Bornholms Tidendes Sportspris
Arkivfotos

25. JAN 2019 • 17:51SPORT • AF REDAKTIONEN

Store navne kæmper om Bornholms Tidendes Sportspris

I sidste uge udløb fristen for indstillinger af kandidater til den stribe af priser, der skal uddeles, når Bornholms Tidende fredag den 1. februar er vært for den traditionelle uddeling af sportspriser. I år finder kåringerne sted på Green Solution House i Rønne.

De seneste tre dage har vi præsenteret de nomineret til Bornholms Tidendes Talentpris, Seniorpris og Lederpris, og i dag handler det om de tre, der er i spil til Bornholms Tidendes Sportspris, som i år uddeles for 52. gang.

De tre nominerede er cykelholdet BHS-Almeborg Bornholm, cykelrytteren Magnus Cort og badmintonspilleren Mathias Christiansen.

BHS-Almeborg er nomineret efter holdets hidtil bedste sæson, hvor det blandt meget andet blev til en sejr i holdkonkurrencen i Danmarks største cykelløb, PostNord Danmark Rundt.

Magnus Cort har også haft en fantastisk sæson, hvor han tog karrierens største sejr, da han vandt 15. etape til Carcassonne under sommerens Tour de France.

Mathias Christiansen tog sammen med Christinna Pedersen sejren i Super 500-turneringen India Open i februar. Parret har et mål om at komme til OL i Japan i 2020.

Kom med til festen

Vinderne afsløres til sportsprisfesten på Green Solution House den 1. februar klokken 19.30, hvor du kan komme med til festen ved at købe billet i Bornholms Tidendes ekspedition på hverdage mellem klokken 10 og 16. Billetterne koster 200 kroner og inkluderer blandt andet vin, tapas, underholdning og prisuddelinger.

Mest læste

18. APR 2019 • 23:35SPORT

Nyt stadionnavn til høring

18. APR 2019 • 17:29SPORT

NB Bornholm tabte i Hellerup

18. APR 2019 • 16:16SPORT

Rønne fB sejrede skærtorsdag