Samuel måtte se sig slået efter tæt fight

27. JAN 2019 • 11:04SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

Samuel måtte se sig slået efter tæt fight

Foran 400 tilskuere boksede 18-årige Samuel Koffi Anker fra Rønne lørdag aften sin første officielle boksekamp ved et stævne i Kalundborg mod mod Niklas Rosenvinge Hammer.

Men det blev desværre ikke til den debut, som bornholmeren havde håbet på. I tre tætte sæt måtte Samuel Koffi Anker se sig slået på point til modstanderen fra Ringsted.

Ifølge træner i Bornholms Bokseklub, Martin Birk, virkede det bornholmske talent ikke helt på toppen:

– Det var ikke helt, den Samuel jeg plejer at se. Han så desværre en smule tynget ud, og måske har han været en smule sygdomsramt, siger Martin Birk.

Ifølge træneren begyndte det ellers godt.

– Som jeg ser det, så var Samuel ovenpå i første omgang, mens hans modstander vandt andet. I tredje og afgørende sæt fik Samuel desværre fratrukket et point for at bukke hovedet for lavt, og det var helt klart fordi, han var træt. Hvis ikke det var sket, kunne han havde vundet. Så det var en meget lige kamp, som kunne havde tippet til begge sider, fortæller Martin Birk, inden han tilføjer:

– Samuel er selvfølgelig skuffet. Men nu handler det om, at han kommer op på hesten igen. Han skal nok komme igen.


18. FEB 2019 • 15:51 FOR ABONNENTER

Willa Willakulla er åbnet med to nye forretninger

18. FEB 2019 • 15:03 FOR ABONNENTER

Mandagens leder: Stemte du også på Bjarke?

18. FEB 2019 • 14:53 FOR ABONNENTER

Kadeau håber på Michelin-anerkendelse af konkurrenterne

Mest læste