VM-guldet skal løfte bornholmsk håndbold

28. JAN 2019 • 09:53SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

VM-guldet skal løfte bornholmsk håndbold

Danmark er verdensmester i herrehåndbold for første gang nogensinde. En lang rejse mod guldet sluttede søndag med den 10. sejr i træk. Norge blev besejret 31-22.

Tre gange tidligere er det kikset. I årene 1967, 2011 og 2013 tabte Danmark en VM-finale, men endelig kan det danske landshold kalde sig verdensmestre – og på hvilken måde.

I fjerde forsøg tog Danmark sejren i en VM-finale på overlegen vis i en historisk præstation. Det har skabt stor glæde blandt et par bornholmske håndboldtrænere, som jubler med landsholdet. Nu håber de, at succesen kan smitte af på håndbolden på Bornholm, som længe har haft det svært.

– Det er kæmpestort for dansk håndbold, at vi nu er verdensmestre for første gang. For spillerne må det være en drøm, der går i opfyldelse, siger Michael Mortensen, træner for Viking Rønnes tophold i serie 1.

Han var selv til stede i Boxen i Herning i onsdags, da Danmark slog Sverige.

– Det var en stor oplevelse. Da der manglede fem minutter af kampen, rejste de 15.000 tilskuere sig op og begyndte at klappe, det var helt vildt.

Træneren for Team Bornholms U18-drenge, Niels Koefoed, er enig i, at det var en kæmpe stor triumf for dansk håndbold, vi var vidne til søndag aften. Han håber, at sejren vil kunne mærkes på håndbolden på Bornholm.

– Jeg håber, at VM-guldet vil give en opblomstring til håndbolden generelt, og specielt på Bornholm. Vi har haft det svært i en periode. Nu håber jeg, vi får lidt flere nye spillere i klubberne. Vi er i hvert fald klar til at tage imod interesserede, forsikrer Niels Koefoed.

Han var sammen med sin familie i Herning for at se kampen mod Ungarn.

– Det var helt fantastisk. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Folk var ellevilde, og der var en fantastisk stemning fra start til slut.

Michael Mortensen i Rønne deler håbet om, at VM-guldet kan være med til at skaffe flere medlemmer i klubberne.

– Jeg håber selvfølgelig, at den her store sejr for hele Danmark, kan give et boost til håndbolden, det er klart, siger Michael Mortensen.


SENESTE NYHEDER

26. APR 2019 • 09:26
Bornholm er på charmeoffensiv
26. APR 2019 • 09:07
Bo42 indvier ungdomsboliger i dag
26. APR 2019 • 07:34
DMI: 22 grader i eftermiddag
26. APR 2019 • 06:31 FOR ABONNENTER
Brugsen fortsætter sin fremgang trods hård konkurrence
26. APR 2019 • 05:50
Ny klinik åbner på Slottet
25. APR 2019 • 20:05 FOR ABONNENTER
Nye ejere i Lobbæk: Vi vil holde samme service
25. APR 2019 • 19:19 FOR ABONNENTER
Beck Pack: Vi er meget tilfredse – ydmyge og tilfredse

MEST LÆSTE SPORT

25. APR 2019 • 17:45 FOR ABONNENTER
Aftale om stadionnavn udløser nabostrid

Mest læste

18. APR 2019 • 23:35SPORT

Nyt stadionnavn til høring

18. APR 2019 • 17:29SPORT

NB Bornholm tabte i Hellerup

18. APR 2019 • 16:16SPORT

Rønne fB sejrede skærtorsdag