Molslinjen skal betale tre millioner kroner i bod
Foto: Jens-Erik Larsen

29. JAN 2019 • 14:36 • AF MADS WESTERMANN

Molslinjen skal betale tre millioner kroner i bod

Tre millioner kroner skal rederiet Molslinjen indtil videre betale i bod til Transportministeriet, for ikke at have overholdt kontrakten om samfundsbegrundet færgebetjening af Bornholm.

Det oplyser Transportministeriet i en mail til Bornholms Tidende.

Beløbet dækker perioden 1. september til 31. december 2018 og boden skal betales fordi Molslinjen har haft forsinkelser, aflysninger og mangelfuld indsættelse af erstatningsfærge, skriver ministeriet i sit svar.

Af det samlede bodsbeløb stammer 1,6 million kroner alene fra september måned 2018, som var Molslinjens første måned på Rønne-Ystad ruten.

Undlader at svare

Af svaret fra Transportministeriet fremgår det ikke, hvordan de forskellige overtrædelser af betingelserne i kontrakten med Transportministeriet fordeler sig over de første tre måneders sejlads, ligesom det heller ikke specificeres, hvilke hændelser det konkret er, der har udløst bod.

Det har transportministeriet trods specifikke spørgsmål fra Bornholms Tidende undladt at svare på.

Ligeledes har Transportministeriet undladt at svare på, om boden er afregnet med Molslinjen.

Molslinjen: Vi har været for langsomme

Fra Molslinjen bekræfter kommunikationschef Jesper Maack, at rederiet har fået en bodsopgørelse fra Transportministeriet, men ønsker udover et kortfattet skriftligt svar ikke at udtale sig om boden.

– Vi har været for langsomme om at finde det rette format på vores indberetninger til ministeriet, og med ministeriets tidligere melding fra november om for sene indberetninger, var vi godt klar over, at vi skulle betale en bod. Der er dog dele af opgørelsen, som vi ønsker at se nærmere på i dialog med ministeriet. Ud over det har vi lige nu ikke yderligere kommentarer til opgørelsen, lyder kommentaren fra direktør Carsten Jensen i en mail sendt til Bornholms Tidende.

SENESTE NYHEDER

26. APR 2019 • 09:26
Bornholm er på charmeoffensiv
26. APR 2019 • 09:07
Bo42 indvier ungdomsboliger i dag
26. APR 2019 • 07:34
DMI: 22 grader i eftermiddag
26. APR 2019 • 06:31 FOR ABONNENTER
Brugsen fortsætter sin fremgang trods hård konkurrence
26. APR 2019 • 05:50
Ny klinik åbner på Slottet
25. APR 2019 • 20:05 FOR ABONNENTER
Nye ejere i Lobbæk: Vi vil holde samme service
25. APR 2019 • 19:19 FOR ABONNENTER
Beck Pack: Vi er meget tilfredse – ydmyge og tilfredse

MEST LÆSTE BORNHOLM

24. APR 2019 • 15:17
Millionoverskud på skole
26. APR 2019 • 05:50
Ny klinik åbner på Slottet
25. APR 2019 • 09:01
Voldelige overfald i Rønne

Mest læste

18. APR 2019 • 23:35SPORT

Nyt stadionnavn til høring

18. APR 2019 • 17:29SPORT

NB Bornholm tabte i Hellerup

18. APR 2019 • 16:16SPORT

Rønne fB sejrede skærtorsdag