Smuk arbejdsplads fik 61 ansøgninger

6. FEB 2019 • 20:42 • AF ANNETTE TIMMERMANN

Smuk arbejdsplads fik 61 ansøgninger

Naturstyrelsen på Bornholm søger i øjeblikket to murersvende og en murerarbejdsmand til det forestående restaureringsarbejde på Hammershus borgruin, og ved ansøgningsfristens udløb torsdag var der kommet hele 61 ansøgninger ind til de tre stillinger.

Det fortæller restaurerings- og byggetekniker Rasmus Marker, som har ansvaret for arbejdet og for, at restaureringen foregår helt efter bogen.

– Vi fik bevillingen i sommers, og så har vi brugt noget tid på at finde ud af, hvordan vi skulle gribe det an. Vi fortsætter der, hvor vi slap i 2016, så vi nu også får udskiftet de fleste af de sidste fuger.

– Vi skal have hugget de cementfuger ud, som blev lavet fra omkring 1880’erne og til en gang i 1940’erne. De skal udskiftes med kalkfuger. Kalk har den fordel, at det kan optage fugten om vinteren og afgive den igen om vinteren, hvor imod cementen lukker fugten inde i murværket.

– Vi mangler at skifte fuger på cirka 4.000 kvadratmeter facade på den nordlige side af Mantelgården og på den del af borgen, der hedder Bryggeriet. Og det er det, vi forventer at kunne nå i den kommende periode, forklarer han

– Så mangler der også lidt uden på borgen på den del, der hedder katten, og så mangler hele den sydvestlige fæstningsmur. Men den sydvestlige fæstningsmur er der ikke penge til i den bevillig, vi har fået her. Så det må komme senere hen.

Men når man har med en borgruin at gøre, så bliver alt også set på i langt perspektiv.

– På Hammershus er der blevet bygget og renoveret de sidste 800 år, og hvis man ikke gør det, så forfalder det lynhurtigt. Så hvis man vil blive ved med at have en ruin der oppe, så skal der kastes nogle penge efter det. I 2008 lavede Slots- og Naturstyrelsen en vurdering på, at der skulle bruges omkring 40 millioner i datidspenge for at følge med det forfald, der er på Hammershus. Og det når vi jo næsten i mål med om tre år. I 2008 fik vi 28 millioner af Mærsk, og nu har vi fået 8 millioner, og så har vi også brugt lidt fra vores egen driftsramme på arbejdet, forklarer Rasmus Marker.

– Der var ansøgningsfrist på de tre murer-stillinger i torsdags, og vi har ikke holdt nogen samtaler endnu. Men vi regner med at gå i gang med arbejdet her i løbet af foråret, slutter han.


SENESTE NYHEDER

26. APR 2019 • 07:34
DMI: 22 grader i eftermiddag
26. APR 2019 • 06:31 FOR ABONNENTER
Brugsen fortsætter sin fremgang trods hård konkurrence
26. APR 2019 • 05:50
Ny klinik åbner på Slottet
25. APR 2019 • 20:05 FOR ABONNENTER
Nye ejere i Lobbæk: Vi vil holde samme service
25. APR 2019 • 19:19 FOR ABONNENTER
Beck Pack: Vi er meget tilfredse – ydmyge og tilfredse
25. APR 2019 • 18:29 FOR ABONNENTER
Poulsker IF klar med nyt halforslag
25. APR 2019 • 17:45 FOR ABONNENTER
Aftale om stadionnavn udløser nabostrid

MEST LÆSTE BORNHOLM

24. APR 2019 • 15:17
Millionoverskud på skole
25. APR 2019 • 09:01
Voldelige overfald i Rønne

Mest læste

18. APR 2019 • 23:35SPORT

Nyt stadionnavn til høring

18. APR 2019 • 17:29SPORT

NB Bornholm tabte i Hellerup

18. APR 2019 • 16:16SPORT

Rønne fB sejrede skærtorsdag