Falkoner vil drive jagt med ørne på Bornholm
Foto: Jacob Jepsen (eyeshootphotos.com)

11. FEB 2019 • 05:40 • AF HOLGER LARSEN

Falkoner vil drive jagt med ørne på Bornholm

Louise Ramstrup fra Bornholms Rovfugleshow havde en stor oplevelse i det skotske højland, da hun for nylig var med på en tre dage lang jagt med ørne. Falkoneren lærte meget af jagten og har taget inspiration med sig hjem til Bornholm.

– Her på stedet vil vi helt sikkert gå på jagt med fuglene. Men det er ikke noget, de besøgende vil komme til at se. Vi kommer aldrig til at gå på jagt efter noget levende eller fodre med noget levende, når der er publikum, siger Louise Ramstrup fra Bornholms Rovfugleshow.

– Men fugle, der trænes til jagt, vil også kunne bruges i vores show. Det tilfører noget ekstra, hvis fuglene får lov til at blive aktiveret på den måde, som de er tiltænkt fra naturens side, mener falkoneren.

– Vi har endnu ikke været på jagt her på Bornholm, for fuglene skal først være trænet til det. Men nu har vi mulighed for det, så det skal vi selvfølgelig benytte os af, siger Louise Ramstrup, der oplyser, at man har fået aftaler om forskellige steder på Bornholm, hvor man må drive den form for jagt.

Louise Ramstrup venter, at jagt med rovfugle i Danmark vil blive meget begrænset.

– Det er omstændeligt at skulle på jagt. Det er ikke noget hvem som helst gør. Så det er for mig helt usandsynligt, at der bliver en stor opblomstring for den jagtmetode. Det kan godt være, at flere i en periode køber en fugl. Men derfra og komme ud på jagt, er der lang vej, siger hun.

Det blev 1. september 2018 tilladt at jage i Danmark med høge, falke og våger, men ikke med ørne. Man skal have jagttegn og have været falkoner i to år eller have taget falkonerprøven.

Et flertal i Folketinget har i denne uge sagt ja til, at falkonerer fra den 1. marts også må eje danske hjemmehørende arter. hol


SENESTE NYHEDER

18. FEB 2019 • 20:05 FOR ABONNENTER
Varm vind blæser storkene mod nord
18. FEB 2019 • 17:40 FOR ABONNENTER
Fyldt kirke tog afsked med præsten: Jeg vil savne Bornholm
18. FEB 2019 • 16:54 FOR ABONNENTER
100 computerspillere holdt weekend i hallen
18. FEB 2019 • 15:51 FOR ABONNENTER
Willa Willakulla er åbnet med to nye forretninger

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. FEB 2019 • 22:19
Grossist stopper

Mest læste