Opbakning fra bytinget: Hel skole styrker sammenholdet
Hasle Byting støtter Svartingedal Skoles ønske om igen at blive en skole med overbygning. Arkivfoto: Berit Hvassum

12. FEB 2019 • 18:51 • AF HOLGER LARSEN

Opbakning fra bytinget: Hel skole styrker sammenholdet

Hasle Byting støtter i en henvendelse til børne- og skoleudvalget og hele kommunalbestyrelsen Svartingedal Skoles ønske om igen at blive en skole med overbygning.

”Vi fornemmer, at vor skole udvikler sig løbende, og vi glæder os over den positivitet, vi fornemmer både fra skolen og udenfor. Vi er parat til i fællesskab med skolen og andre at være med i en udvikling, der får flere både fra og uden for distriktet til at vælge skolen til”, skriver bytinget blandt andet.

”Svartingedal er i den grad udfordret, eftersom det er den eneste tilbageværende grundskole. Skolens skoledistrikt tiltrækker for få børn, og her er der tale om et fravalg af folkeskolen, idet frafaldet sker, før man overhovedet har prøvet den lokale skole”, skriver bytinget videre og slutter:

”Vi mener også, at en hel skole giver flere gode pædagogiske muligheder og vil virke tiltrækkende på dygtige faglige medarbejdere. En hel skole vil også betyde, at eleverne bliver i lokalsamfundet og derved styrker fritidslivet og sammenholdet blandt de unge.

Vi mener også, at en hel skole vil være med til at videreudvikle lokalsamfundet, vigtigheden i bosætning og bevarelse og gerne en opgradering af handelslivet”.

Hasle Byting er en paraplyorganisation for 32 foreninger, institutioner i området, herunder skolen.

– Det er fantastisk at være på en skole, hvor man oplever en så stor opbakning fra byen, kommenterer skoleleder Helle Krakau Holm.

SENESTE NYHEDER

19. FEB 2019 • 08:30
Ghita Nørby på Rønne Theater
19. FEB 2019 • 08:29
Stjålet bil fundet udbrændt
19. FEB 2019 • 06:44
Beatles-feber i Svaneke
18. FEB 2019 • 20:05 FOR ABONNENTER
Varm vind blæser storkene mod nord

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. FEB 2019 • 22:19
Grossist stopper
18. FEB 2019 • 15:51 FOR ABONNENTER

Willa Willakulla er åbnet med to nye forretninger

18. FEB 2019 • 15:03 FOR ABONNENTER

Mandagens leder: Stemte du også på Bjarke?

18. FEB 2019 • 14:53 FOR ABONNENTER

Kadeau håber på Michelin-anerkendelse af konkurrenterne

Mest læste