Mathias og Christinna indledte EM-finale med sejr

17. FEB 2019 • 14:48SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

Mathias og Christinna indledte EM-finale med sejr

Mathias Christiansen lagde søndag eftermiddag ud med at vinde første EM-finale i badminton for hold i mixdouble med Christinna Pedersen.

I to sæt vandt det bornholmsk-aalborgensiske par over det tyske par Mark Lamsfuss og Isabel Herttrich med overbevisende 21-12, 21-12.

Mens det tyske par ligger nummer 18 på verdensranglisten, ligger Mathias Christiansen og hans makker nummer 14, og der var heller ingen tvivl om styrkeforholdet i søndagens finale, som bød på mange flotte dueller, som det danske par oftest trak sig sejrrigt ud af.

Mathias Christiansen og Christinna Pedersen har vist god form i turneringen, hvor der ikke har været nogen slinger i valsen.

– Vi spillede godt, og nu står den 1-0, og forhåbentlig følger resten af holdet op på sejren, så vi vinder i dag, sagde Mathias Christiansen efter kampen.

Sejren betyder, at Danmark ligger sig i front, inden de øvrige fire kampe, som spilles netop nu.


Mest læste