Mathias Christiansen og co. er europamestre
Arkivfoto

17. FEB 2019 • 16:15SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

Mathias Christiansen og co. er europamestre

Mathias Christiansen og resten af det danske landshold i badminton er netop blevet europamestre på hjemmebane i Frederiksberg Hallerne.

Bornholmeren lagde ud med at vinde den første finale ved EM for hold, da han sammen med makkeren Christinna Pedersen i mixdouble slog det tyske par Mark Lamsfuss og Isabel Herttrich med overbevisende 21-12, 21-12.

Mens det tyske par ligger nummer 18 på verdensranglisten, ligger Mathias Christiansen og hans makker nummer 14, og der var heller ingen tvivl om styrkeforholdet i søndagens finale, som bød på mange flotte dueller, som det danske par oftest trak sig sejrrigt ud af.

I den efterfølgende kamp slog Anders Antonsen tyskeren Max Weisskirchen i herresingle med cifrene 21-9, 21-13, inden Line Højmark Kjaersfeldt sikrede den danske EM-titel med hendes sejr over tyske Yvonne Li i damesingle med cifrene 21-16, 21-17.

23. MAJ 2019 • 11:08 FOR ABONNENTER

Ret til tidligere pension for visse faggrupper?

23. MAJ 2019 • 09:27 FOR ABONNENTER

Lea står ved forslag om at skære på friskolerne

Mest læste