30.000 kroner til festival med base i Hasle
Foto: Berit Hvassum

19. FEB 2019 • 07:01 • AF REDAKTIONEN

30.000 kroner til festival med base i Hasle

Kommunens musik- og teaterråd har besluttet at give et tilskud på 30.000 kroner til sommerens gadeteaterfestival, der får Hasle som base.

Teaterforeningen Bornholm, der står bag festivalen i dagene 25.-27. juli, får dermed hele det beløb, man havde søgt om. Beløbet vil udløse en statsrefusion på 50 procent, når det bruges som betaling til de professionelle teatergrupper.

Festivalens formål er at præsentere teater, dans og arrangementer af høj kvalitet og international klasse for et bredt publikum i alle aldre uafhængig af sproglige barrierer.

Mest læste