Her er deres mærkesager: Kofod og Kofod kæmper om vælgerne
Arkivfoto

19. FEB 2019 • 05:52 • AF /RITZAU/ + HENRIK NIELSEN

Her er deres mærkesager: Kofod og Kofod kæmper om vælgerne

Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har valgt en bornholmsk spidskandidat til valget til Europa-Parlamentet den 26. maj. Jeppe Kofod (S) og Peter Kofod (DF) kæmper sammen med valgets øvrige kandidater om vælgernes gunst.

Ritzau har spurgt alle spidskandidater, hvad deres vigtigste mærkesager er.

Her er det, Kofod og Kofod peger på:

Jeppe Kofod (S):

1. Stop social dumping. Der er brug for et opgør med fri bevægelighed i Europa. Vi skal gå fra fri til fair bevægelighed, forsvare den danske model og stoppe social dumping, løntrykkeri og unfair konkurrence.

2. Stop internationalt skattefusk. Banditter i habitter skal straffes. Vi skal stoppe hvidvaskbanker, skattely og internationalt skattefusk. Danmark skal have den reelle selvbestemmelse tilbage over selskabsskatten.

3. Grøn omstilling/klimaforandring. Klimaet skal i førersædet. EU skal laves om til en klima- og energiunion. Kul, olie og gas skal udfases hurtigst muligt, og Europa skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi.

Peter Kofod (DF):

1. Vi skal forsvare Danmark over for EU's overformynderi. Vi vil sætte ind over for velfærdsturisme - for eksempel retten til børnecheck - og vi vil bekæmpe social dumping.

2. Ret til egen grænsekontrol, og vi skal bevare kontrol med udlændingepolitikken. Vi skal ikke have et fælles system, hvor EU tildeler kvoter til landene. De ydre grænser skal lukkes, så der kommer styr på indvandringen.

3. EU-systemet skal på økonomisk slankekur, særligt set i lyset af Storbritanniens exit. Og flyttecirkusset mellem Strasbourg og Bruxelles bør stoppes.

Øvrige spidskandidater er Morten Løkkegaard (V), Mette Bock (LA), Pernille Weiss (K), Margrete Auken (SF), Morten Helveg Petersen (R), Nikolaj Villumsen (EL), Rasmus Nordqvist (Alternativet) og Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU).

SENESTE NYHEDER

23. MAJ 2019 • 20:31 FOR ABONNENTER
Omsætningen fejler ikke noget i Klemensker
23. MAJ 2019 • 17:55 FOR ABONNENTER
Brugsen kom ud med sit første underskud i mange år

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. MAJ 2019 • 05:47
Brasserie åbner i Rønne
23. MAJ 2019 • 11:08 FOR ABONNENTER

Ret til tidligere pension for visse faggrupper?

23. MAJ 2019 • 09:27 FOR ABONNENTER

Lea står ved forslag om at skære på friskolerne

Mest læste