DF vil indføre permanent grænsekontrol fra Sverige til Danmark
Arkivfoto

19. FEB 2019 • 07:33 • AF REDAKTIONEN

DF vil indføre permanent grænsekontrol fra Sverige til Danmark

Står det til Dansk Folkeparti, skal der indføres permanent grænsekontrol ved alle grænser til Sverige. Det skriver DR P4 København.

Det vil betyde, at du skal have passet frem ved færgen og på Øresundsbroen, når du tager fra Sverige – hvis forslaget altså går igennem.

– Vi ser gerne, at det bliver indført så hurtigt som muligt, også fordi vi tror, at det vil have en gavnlig effekt for hovedstadsområdet, siger udlændingeordfører Martin Henriksen til DR P4 København.

Dansk Folkeparti skriver i sit forslag, at man mener, at grænsekontrol vil kunne forhindre svensk kriminalitet i at krydse grænsen.

I 2016 indførte den svenske regering grænsekontrol mellem Danmark og Sverige, og Dansk Folkeparti mener altså nu, at kontrollen skal gælde i begge retninger.

Forslaget skal fremsættes i Folketinget i dag.

SENESTE NYHEDER

23. MAJ 2019 • 20:31 FOR ABONNENTER
Omsætningen fejler ikke noget i Klemensker
23. MAJ 2019 • 17:55 FOR ABONNENTER
Brugsen kom ud med sit første underskud i mange år

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. MAJ 2019 • 05:47
Brasserie åbner i Rønne
23. MAJ 2019 • 11:08 FOR ABONNENTER

Ret til tidligere pension for visse faggrupper?

23. MAJ 2019 • 09:27 FOR ABONNENTER

Lea står ved forslag om at skære på friskolerne

Mest læste