Smidt ud af Forsvaret: Politiet søger nye lokaler

22. FEB 2019 • 07:24 • AF MIE MØLBAK

Smidt ud af Forsvaret: Politiet søger nye lokaler

Bornholms Politi kan ikke længere leje lokaler på Almegårds Kaserne og må derfor se sig om efter et nyt sted at afholde køreprøvens teoridel i fremtiden.

– Forsvaret skal selv bruge lokalet, efter der er blevet indgået et nyt forsvarsforlig. De har opsagt samtlige af deres lejemål derude, siger politiassistent Søren Sørensen fra Bornholms Politi.

Det nye lokale skal opfylde en række specifikke krav, som ordensmagten listede op i en annonce i Bornholms Tidende i sidste uge.

Lokalet skal være mindst 45 kvadratmeter stort og have tilknyttet et forrum og toiletfaciliteter. Desuden skal det være tilgængeligt for kørestolsbrugere. Det skal ligge tæt ved offentlig transport i et område uden meget støj, og så skal det helst være i Rønne.

Fristen for interesserede udlejere udløber i dag, fredag.

– Vi har fået flere henvendelser – også nogle der opfylder vores krav og ønsker. Nu skal vi ud og se på, hvad der er af muligheder og hvad der så er mest attraktivt, siger Søren Sørensen.



SENESTE NYHEDER

17. JUL 2019 • 17:20
Nexøs byfest får dansetelt
17. JUL 2019 • 16:37 FOR ABONNENTER
Aldrig har der været så mange turister
17. JUL 2019 • 15:30 FOR ABONNENTER
Kommunen opgiver nye boliger nord for Rønne
17. JUL 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
17. JUL 2019 • 11:14
Jensen opsiger 67 medarbejdere

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. JUL 2019 • 11:14
Jensen opsiger 67 medarbejdere
16. JUL 2019 • 19:43 FOR ABONNENTER

Musikfestival fik kølig start

Mest læste

13. JUL 2019 • 19:49 FOR ABONNENTER

Træneren savner opbakning til Nexøs nye projekt