Nyt opgør på vej i 3F Bornholm
3F Bornholm flytter sin ordinære generalforsamling til Aakirkebyhallerne. Arkivfoto: Berit Hvassum

22. FEB 2019 • 12:10 • AF HENRIK NIELSEN

Nyt opgør på vej i 3F Bornholm

Bestyrelsen i 3F Bornholm har på et ekstraordinært møde besluttet at flytte sin ordinære generalforsamling fra Green Solution House i Rønne til Aakirkebyhallerne. Årsagen er, at man forventer behov for mere plads. Det fortæller fagforeningen på sin hjemmeside.

Forud for generalforsamlingen har formand Jacob Aaby Svendsen fra byggeriets brancheudvalg i 3F Bornholm meddelt bestyrelsen, at udvalget arbejder for at mobilisere så mange medlemmer som muligt for at nedstemme bestyrelsens og formandens beretning på den ordinære generalforsamling og derved fremtvinge en ekstraordinær generalforsamling.

På denne skal hele bestyrelsen inklusive formand og næstformand skal stille deres mandater til rådighed. Målet er det samme som på en ekstraordinær generalforsamling i december, nemlig at vælte formand Jens Skovgaard.

Jacob Aaby Svendsen har samtidig meddelt, at Morten Riis ikke længere ønsker at være tilforordnet i bestyrelsen.

Siden den ekstraordinære generalforsamling har ledelsen i 3F Bornholm holdt et dialogmøde med repræsentanter fra de utilfredse medlemmer, som udløste generalforsamlingen, men som ikke mødte talstærkt nok op til at udløse en afstemning om formandsposten. Mødet har altså ikke ført til ro i 3F Bornholm.

Bestyrelsen opfordrer så mange medlemmer som muligt til at møde frem på den ordinære generalforsamling den 19. marts i Aakirkebyhallerne og udtrykker i samme moment fuld tillid til den siddende formand og ledelse.

SENESTE NYHEDER

23. MAJ 2019 • 20:31 FOR ABONNENTER
Omsætningen fejler ikke noget i Klemensker
23. MAJ 2019 • 17:55 FOR ABONNENTER
Brugsen kom ud med sit første underskud i mange år

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. MAJ 2019 • 05:47
Brasserie åbner i Rønne
23. MAJ 2019 • 11:08 FOR ABONNENTER

Ret til tidligere pension for visse faggrupper?

23. MAJ 2019 • 09:27 FOR ABONNENTER

Lea står ved forslag om at skære på friskolerne

Mest læste