Storken er en ældre herre på vej hjem til sin femte mage
Foto: David Nestved

23. FEB 2019 • 08:36 • AF REDAKTIONEN

Storken er en ældre herre på vej hjem til sin femte mage

Det, som ornitologer i starten troede var en sydeuropæisk gæst, viste sig siden at være en svensker.

Storken, der i søndags blev set på Bornholm, er identificeret som en han-stork fra Skåne med fødselsår i 1996 – en ældre herre, som Dansk Ornitologisk Forening kalder ham.

– Han har haft fem forskellige mager og boet på fire forskellige reder i Skåne. De seneste tre år har han ynglet på en rede i toppen af et gammelt Elmetræ, der er gået ud, fortæller foreningen på Facebook.

Storken har vinterkvarter i Tyskland, og det forklarer, at han er så tidligt på den. Han kom til Bornholm for at raste lidt, inden turen formentlig går videre mod Skåne og magen, som han har ynglet med siden 2010, forklarer ornitologerne.

Det var en lille sensation, da storken blev opdaget som landets første 2019-stork i søndags. Det er nemlig ikke normalt, at Bornholm bliver det første sted, en stork bliver set.

Storken blev først fotograferet i Aakirkeby, men er siden blandt andet set i Knudsker og Nyker.

SENESTE NYHEDER

22. MAR 2019 • 19:45 FOR ABONNENTER
Ærkefjenderne bør heppe på hinanden
22. MAR 2019 • 18:24 FOR ABONNENTER
Ny bålhytte ventes færdig inden sommer

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. MAR 2019 • 07:01
Huset er væk
21. MAR 2019 • 12:08
DF: Man tager sig til hovedet

Mest læste