Molslinjen aflyser afgange fredag
Foto: Berit Hvassum

7. MAR 2019 • 12:09 • AF REDAKTIONEN

Molslinjen aflyser afgange fredag

Molslinjen aflyser afgangene klokken 10.30 og 14.30 fra Rønne med hurtigfærgen Express 1 fredag. Det samme gælder retursejlads fra Ystad klokken 12.30 og 16.30. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Rederiet indsætter i stedet Povl Anker, som sejler fra Rønne klokken 11.30 fra leje 3 og retur fra Ystad klokken 15.

Passagerer til de aflyste afgang klokken 10.30 og 14.30 flyttes til afgangen med Povl Anker, og det samme gælder passagerer til den aflyste afgang fra Ystad klokken 16.30.

Passagerer til afgangen fra Ystad klokken 12.30 flyttes til afgangen med Express 1 klokken 8.30.

Molslinjen flytter desuden passagererne til en valgfri afgang uden omkostninger.

Bornholmerbussens afgange klokken 10.40 og 14.40 fra København erstattes af en afgang klokken 13 med ankomst i Rønne klokken 17.30. Afgangene klokken 10.30 og 14.30 fra Rønne erstattes af afgangen klokken 11.30 fra Rønne med ankomst i København klokken 16.

Det er vejrprognoser med middelvinde op til knap 20 meter i sekundet og bølgehøjde på op til fire meter, som får Molslinjen til at aflyse hurtigfærgen og erstatte den med Povl Anker.

Express 1 sejler som normalt klokken 6.30 og 18.30 fra Rønne samt klokken 8.30 og 20.30 fra Ystad.

Med fredagens aflysninger når rederiet op på i alt 66 aflysninger, siden det overtog besejlingen af Bornholm den 1. september.

SENESTE NYHEDER

19. MAR 2019 • 19:55 FOR ABONNENTER
Rekordår i brugsen

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. MAR 2019 • 09:00
Restaurant i Allinge til salg

Mest læste