Boligpriserne er højere end nogensinde: Her får du mest hus for pengene
Arkivfoto: Berit Hvassum

18. MAR 2019 • 10:12 • AF MIE MØLBAK

Boligpriserne er højere end nogensinde: Her får du mest hus for pengene

Huspriserne på landsplan steg med 4,2 procent sidste år og har nu overgået niveauet fra før finanskrisen. I kroner og ører er priserne højere end nogensinde.

Det viser nye tal fra Finans Danmark, der er interesseorganisation for finanssektoren.

På landsplan koster et hus på 140 kvadratmeter i gennemsnit 1.923.000 kroner, hvilket giver en pris på 13.736 kroner per kvadratmeter.

– Husmarkedet har det godt, og husene handles nu til de højeste priser nogensinde. Priserne stiger over størstedelen af landet, og der er godt gang i handlerne. Vi forventer, at den positive fremgang fortsætter, og at huspriserne vil fortsætte op i både 2019 og 2020, siger Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea.

Billigt på Bornholm

Der er dog store regionale forskelle på priserne.

Bornholm er blandt de steder, hvor husene er billigst. Her koster et gennemsnitligt hus kun 7.056 kroner per kvadratmeter.

Kun 13 kommuner har billigere huse end Bornholm. Lolland ligger i bunden af listen med en kvadratmeterpris på 4.401.

Landets højeste priser finder man på Frederiksberg, hvor kvadratmeterprisen er 51.565 kroner.

Huspriserne er på landsplan lidt højere, end da de toppede før finanskrisen. Men hvis man tager højde for, at pengene løbende bliver mindre værd – som følge af inflation – er huspriserne stadig 14 procent lavere end i 2007.

På Bornholm er priserne stadig et godt stykke under tidligere niveau. Her toppede huspriserne i andet kvartal af 2008 med en gennemsnitspris på 8.132 kroner.



Regionale boligpriser

Hele landet: 13.736 kroner.

Region Hovedstaden: 25.616 kroner.
– Frederiksberg: 51.565 kroner.
– Bornholm: 7.056 kroner.

Region Sjælland: 12.024 kroner.

Region Syddanmark: 9.840 kroner.

Region Midtjylland: 12.086 kroner.

Region Nordjylland: 9.006 kroner.

Kilde: Finans Danmark. Salgspriser i fjerde kvartal 2018.








SENESTE NYHEDER

17. JUN 2019 • 19:33 FOR ABONNENTER
'Det vildeste jeg nogensinde har oplevet'
17. JUN 2019 • 17:34 FOR ABONNENTER
Strømførende duo fik travlt i styrtregnen
17. JUN 2019 • 16:21 FOR ABONNENTER
Studerende regnede den ud og stak af til Rønne
17. JUN 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. JUN 2019 • 10:59
DMI: Det var skybrud

Mest læste