253 flere flyttede til end fra Bornholm sidste år

19. MAR 2019 • 15:38 • AF JAKOB MARSCHNER

253 flere flyttede til end fra Bornholm sidste år

1.648 personer flyttede til Bornholm sidste år, mens 1.395 flyttede den anden vej. Dermed fik Bornholm sidste år et flytteoverskud på 253 personer. Forrige år flyttede 270 flere til end fra Bornholm.

Sidste års 253 tilflyttere kunne dog ikke opveje, at der også sidste år døde flere på Bornholm, end der blev født. Dermed faldt Bornholms samlede antal indbyggere sidste år til de 39.569, der blev gjort op ved nytår.

I forhold til sidste års befolkningsprognose ramte tallet ualmindeligt præcist. For prognosen havde forudset, at der ved indgangen til i år ville bo 39.568 på Bornholm, én mindre end det faktiske antal.

Det fremgår af udspillet til regionskommunens befolkningsprognose for årene frem mod 2030, som økonomiudvalget behandler på sit møde onsdag.

Kommunen venter, at Bornholms befolkning vil fortsætte med at falde i endnu et par år, og at antallet derefter vil holde sig konstant i nogle år. I de sidste år af prognoseperioden går prognosen ud fra, at befolkningstallet igen vil begynde at stige, og at Bornholm vil have 40.000 indbyggere igen i 2030.

SENESTE NYHEDER

24. APR 2019 • 13:45
Allinge er uden strøm

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. APR 2019 • 19:03 FOR ABONNENTER

Guidet tur på vingården: Et eventyr om vin og svin

Mest læste

18. APR 2019 • 23:35SPORT

Nyt stadionnavn til høring

18. APR 2019 • 17:29SPORT

NB Bornholm tabte i Hellerup

18. APR 2019 • 16:16SPORT

Rønne fB sejrede skærtorsdag