Netmedie har været på besøg: Bornholm – en baltisk ædelsten
Gudhjem er måske den mest maleriske havneby på Bornholm, skriver Your Danish Life. Arkivfoto: Berit Hvassum

25. MAR 2019 • 07:03 • AF HENRIK NIELSEN

Netmedie har været på besøg: Bornholm – en baltisk ædelsten

Det er gamle kendinge som Hammershus, Dueodde og rundkirkerne og lidt yngre kendinge som Kadeau, Wonderfestiwall og Melsted Badehotel, der bliver fremhævet i den seneste positive omtale af Bornholm.

Internetmagasinet Your Danish Life har været en tur på øen, som det overfor sine læsere beskriver som "Danmarks solrigeste destination – en baltisk ædelsten".

Det engelsksprogede Your Danish Life henvender sig til udlændinge, som er bosat i Danmark, og som søger indsigt og inspiration til livet i deres nye land. Og hvis de læser artiklen om Bornholm, er der nok en god chance for, at de kommer på besøg, hvis de ikke allerede har været her.

"En fantastisk del af Danmark, Bornholm, forfører med sine kridhvide sandstrande, klipperige kyst, imponerende klinter og dejlige landskab. Tilføj hertil en enestående historie, flere charmerende og rolige byer og et pulserende kunstnerisk miljø, og så er du på vej på en helt speciel ferie. Med så mange interessante attraktioner kan det være svært at vælge, hvad man skal se på øen", lyder det i artiklens første afsnit.

Hvis man ønsker at holde aktiv ferie, har Bornholm også noget at byde på, mener Your Danish Life.

"Øen har også masser af udendørs aktiviteter, fra vandreture til lystfiskeri, kano og cykling. Den kompakte størrelse gør den ideel til cykling, da der er mange godt skiltede cykelruter, og afstandene er relativt små (en rundtur langs hele kysten er 105 kilometer lang). Det er vigtigt at huske, at Bornholms terræn ikke er så fladt som resten af Danmark. Faktisk er den nordlige kyst og indlandet ret kuperet, men din ekstra indsats vil blive belønnet med de forbløffende udsigter, du vil opleve", skriver magasinet.

Interesserede kan læse den engelsksprogede omtalte hos Your Danish Life.

SENESTE NYHEDER

25. JUN 2019 • 12:07 FOR ABONNENTER
Det frie liv passer dem godt
25. JUN 2019 • 11:13 FOR ABONNENTER
Ny udvikler er taget fra Hugo-land til Østerlars

MEST LÆSTE BORNHOLM

24. JUN 2019 • 15:24 FOR ABONNENTER

Se billederne: Italiensk trafikkaos på Nørresand

Mest læste