Viking Rønne fortsætter kursen mod førstepladsen
Kristen Harild bidrog med fem mål ii lørdagens kamp mod FIF. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

23. MAR 2019 • 16:31SPORT • AF KJELD LUNDBÆK

Viking Rønne fortsætter kursen mod førstepladsen

Med en knusende sikker sejr på 36-25 (15-13) i den første af weekendens to hjemmekampe mod FIF fortsatte Viking Rønnes håndboldherrer kursen mod førstepladsen i HRØ-turneringens Serie 1.

Oprykningen til Kvalifikationsrækken er allerede sikret, og det var derfor et Viking Rønne-mandskab blottet for nerver, der gik ind til lørdagens kamp i Rønne Idrætshal.

Viking Rønne sikrede sig uden besvær en føring på 11-6, inden hjemmeholdet tillod FIF'erne at score tre gange i træk til pauseresultatet 15-13.

I 2. halvleg kunne FIF slet ikke følge med i Viking Rønnes tempo, og allerede efter ti minutters spil var hjemmeholdet foran 25-18.

Kampen sluttede med en masse udvisninger til begge hold, men Viking Rønne mistede aldrig helt fokus. Især unge Anton Kure brillerede med en række flotte mål til slutresultatet 36-25.

De to hold mødes igen søndag kl. 13.45 i Aakirkeby Hallerne.

Målscorere: Kristian Jeppsen 9, Anton Kure 5, Kristen Harild 5, Oliver Koefoed 4, Max Hansen 4, Jacob Mortensen 3, Jacob Ovesen 3, Frederik Vest 2 og Marc Andersen 1



SENESTE NYHEDER

17. JUN 2019 • 19:33 FOR ABONNENTER
'Det vildeste jeg nogensinde har oplevet'
17. JUN 2019 • 17:34 FOR ABONNENTER
Strømførende duo fik travlt i styrtregnen
17. JUN 2019 • 16:21 FOR ABONNENTER
Studerende regnede den ud og stak af til Rønne
17. JUN 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE SPORT

Mest læste