Førstepladsen er hjemme efter sikker Viking-sejr
Viking Rønne jublede efter søndagens sejr over FIF - førstepladsen i Serie 1 er i hus

24. MAR 2019 • 15:52SPORT • AF KJELD LUNDBÆK

Førstepladsen er hjemme efter sikker Viking-sejr

Viking Rønne rykker op i Kvalifikationsrækken i håndbold - det blev afgjort i forrige weekend.

Men med weekendens to sejre over FIF 3 er det nu også afgjort, at Viking Rønne slutter på førstepladsen i HRØ-turneringens Serie 1. Selv om bornholmerne mangler at spille to kampe mod bundholdene KFUM og AB, kan de ikke længere blive overhalet af holdet på andenpladsen, VHC/Vidar 2.

Lørdagens sejr på 35-26 i Rønne Idrætshal blev søndag fulgt op med en sejr på 31-24 i Aakirkeby Hallerne - en sejr, der i lange perioder af 2. halvleg dog lå på vippen flere gange.

Trods en sikker bornholmsk pauseføring på 16-11 fik det ikke uefne FIF-mandskab reduceret til 22-21, inden Viking Rønne mod kampens slutning igen begyndte at trække fra.

Søndagens bornholmske målscorere var: Kristian Jeppsen 9, Jacob Ovesen 5 (2), Jens Hansen 4, Kristen Harild 4, Marco Hansen 3, Jacob Mortensen 2, Max Hansen 2, Oliver Koefoed 1 og Anton Kure 1.

På lørdag spiller Viking Rønne en udsat kamp på udebane mod AB, mens de søndag sætter punktum for denne sæson, når de får besøg af KFUM 2 i Rønne Idrætshal.



SENESTE NYHEDER

17. JUN 2019 • 19:33 FOR ABONNENTER
'Det vildeste jeg nogensinde har oplevet'
17. JUN 2019 • 17:34 FOR ABONNENTER
Strømførende duo fik travlt i styrtregnen
17. JUN 2019 • 16:21 FOR ABONNENTER
Studerende regnede den ud og stak af til Rønne
17. JUN 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE SPORT

Mest læste