Fartbøder til 64 bilister: 18-årig kørte 153 kilometer i timen

25. MAR 2019 • 09:54 • AF MIE MØLBAK

Fartbøder til 64 bilister: 18-årig kørte 153 kilometer i timen

Der har været fart på trafikken i weekenden, hvor Bornholms Politi har taget hele 64 bilister i at køre for hurtigt. Den højeste hastighed, blev målt på Aabyvej, hvor en 18-årig mand fredag blev taget i at køre ikke under 153 kilometer i timen mod de tilladte 80.

Det oplyser politiet i mandagens døgnrapport.

Samme dag blev der målt med laser på Rønnevej ved Hovedvej. Her blev en 50-årig bilist målt til at køre 103 kilometer i timen, hvor han måtte køre 60.

Lørdag morgen hade politiet taget laseren med til Sosevejen. Klokken 05.17 blev en 47-årig mand målt til at køre 86 kilometer i timen mod de tilladte 60. Klokken 21.03 var den gal på Aabyvej, hvor en 34-årig mandlig bilist blev målt til 115 kilometer i timen.

Fotovognen på arbejde

ATK-bilen har også været på arbejde i weekenden, fortæller politiet.

Lørdag var den på Vestermarievej, hvor 13 bilister kørte for hurtigt. Højeste hastighed blev målt til 72 kilometer i timen mod de tilladte 50, hvilket udløser klip i kørekortet.

Senere lørdag holdt den på Strandvejen i Rønne, hvor tre bilister ikke kunne overholde fartgrænsen på 50 kilometer i timen. Højeste hastighed blev målt til 60.

Begge målinger var bestilt af borgere.

Det gælder også Sdr. Landevej i Nexø, hvor politiet var søndag. Her kørte hele 44 bilister for hurtigt. 11 af dem står til klip i kørekortet. Højeste hastighed blev målt til 75 kilometer i timen mod de tilladte 50.

SENESTE NYHEDER

25. JUN 2019 • 12:07 FOR ABONNENTER
Det frie liv passer dem godt
25. JUN 2019 • 11:13 FOR ABONNENTER
Ny udvikler er taget fra Hugo-land til Østerlars

MEST LÆSTE BORNHOLM

24. JUN 2019 • 15:24 FOR ABONNENTER

Se billederne: Italiensk trafikkaos på Nørresand

Mest læste