Nyt liv på Store Torv: Ejer stiller forretning til rådighed for nul kroner
Arkivfoto: Berit Hvassum

6. APR 2019 • 11:11 • AF TOMMY KAAS

Nyt liv på Store Torv: Ejer stiller forretning til rådighed for nul kroner

Et butikslokale med farver og liv eller en tom forretning midt i Rønne? Per Michelsen, der ejer flere ejendomme omkring Store Torv, er ikke i tvivl, og derfor har han valgt at sætte butikslokalet, hvor fotobutikken Photocare senest har haft til huse, gratis til rådighed for kunstneren Poul Pava.

Parterne er nemlig helt enige om, at et tomt lokale i centrum ville være en kedelig ting i den kommende højsæson, og derfor er Poul Pava i gang med at indrette sig med kunstværker, fortæller kunstneren.

De to kender hinanden, idet Per Michelsen også ejer de lokaler, som Poul Pava udstiller i i Snellemark.

Der bliver på Store Torv tale om en betjeningsløs butik, oplyser Poul Pava til Bornholms Tidende. Man kommer med andre ord ind i forretningen, og hvis man så ønsker at købe noget, kan man kontakte Poul Pava telefonisk.

Samme koncept kører han med i Bornholms Lufthavn.

Per Michelsen har stillet butikslokalet gratis til rådighed for Poul Pava med det forbehold, at der selvfølgelig kan komme en ny lejer ind fra højre. Ejeren regner dog ikke med, at det bliver en mulighed på denne side af sommeren.


Poul Pava er i gang på Store Torv. Foto: Tommy Kaas


SENESTE NYHEDER

16. OKT 2019 • 20:20 FOR ABONNENTER
Hammershus badet i lys er blevet en stor turistattraktion
16. OKT 2019 • 17:15 FOR ABONNENTER
Efter mange år med udvidelser bliver der nu skåret ned
16. OKT 2019 • 16:54
Gave til Aarsdale
16. OKT 2019 • 15:38 FOR ABONNENTER
Peter Juel: Vi vil ikke skulle vælge mellem færgen og flyet
16. OKT 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

15. OKT 2019 • 13:46
Hammershus lyser op i aften
15. OKT 2019 • 20:11 FOR ABONNENTER

Guide: Rønne byder på mange aktiviteter i ferieugen

15. OKT 2019 • 18:50 FOR ABONNENTER

En halv løsning var ikke en mulighed for forlist projekt

Mest læste

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet