Det handler om ål i aften
Arkivfoto

17. APR 2019 • 07:19 • AF REDAKTIONEN

Det handler om ål i aften

To kyndige eksperter, der har forstand på livet under havoverfladen, er i dag på Bornholm for at holde foredrag om ål.

Sune Riis Sørensen og fiskeplejekonsulent Mads Christoffersen, begge fra DTU Aqua, fortæller om ålen i Svaneke. Det sker på Havnekontoret klokken 19 i aften, og mødet er åbent for alle.

Mødet er arrangeret af Dansk Amatørfiskerforening og DTU Aqua, og det kommer altså til at handle om ålen, der de senere år har været kraftigt i tilbagegang.

Derfor arbejder man lige nu hårdt på, at der også for fremtidige generationer vil være ål at fange for fiskerne.

Sune Riis Sørensen er ekspert i opdræt af ål, som han vil fortælle om. Her er der blandt andet ny viden om, hvordan man får opdrættede ål til at overleve efter at være udklækket – noget, som hidtil ikke har været muligt, fortæller Mads Christoffersen.

De to foredragsholdere håber, at mange åleinteresserede vil komme og bidrage med deres erfaringer med ål, så man i fællesskab vil kunne gøre hinanden klogere på ålen, lyder det i en invitation.

SENESTE NYHEDER

23. MAJ 2019 • 20:31 FOR ABONNENTER
Omsætningen fejler ikke noget i Klemensker
23. MAJ 2019 • 17:55 FOR ABONNENTER
Brugsen kom ud med sit første underskud i mange år

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. MAJ 2019 • 05:47
Brasserie åbner i Rønne
23. MAJ 2019 • 11:08 FOR ABONNENTER

Ret til tidligere pension for visse faggrupper?

23. MAJ 2019 • 09:27 FOR ABONNENTER

Lea står ved forslag om at skære på friskolerne

Mest læste