Ekstraregning til kommunen: Ladestandere blev flyttet – og flyttet tilbage igen
Foto: Jens-Erik Larsen

19. APR 2019 • 13:50 • AF MADS WESTERMANN

Ekstraregning til kommunen: Ladestandere blev flyttet – og flyttet tilbage igen

Umiddelbart inden regionskommunens direktion besluttede at trække i nødbremsen og sætte flytning af kommunale medarbejdere til Snorrebakken i bero på ubestemt tid, brugte kommunen 315.000 kroner på at flytte tre ladestandere til de kommunale el-biler fra Ullasvej i Rønne til Snorrebakken.

Og da det blev klart, at man ikke foreløbigt ville blive i stand til at flytte de medarbejdere fra Hjemmeplejen, der bruger bilerne, med, valgte man at bruge 12.500 kroner på at flytte standerne tilbage, således at bilerne stadig kan lades på Ullasvej, hvor medarbejderne også har til huse.

Det bekræfter koncertdirektør Claus Stensgaard Jensen overfor Bornholms Tidende.

– Det er selvfølgelig ikke optimalt, men det var nødvendigt for, at vi kunne fortsætte med at bruge bilerne, forklarer han og fortæller, at installationerne på Snorrebakken nu er på plads, således at det også kun vil koste 12.500 kroner at flytte standerne tilbage, hvis kommunalbestyrelsen beslutter at bevilge det nødvendige beløb til, at flytteplanerne kan genoptages.

SENESTE NYHEDER

19. MAJ 2019 • 07:29
Fuglene fejres i Svartingedalen
18. MAJ 2019 • 20:48 FOR ABONNENTER
Valgkampen er en fritidsbeskæftigelse
18. MAJ 2019 • 19:26
Ny legeplads indviet i Rønne

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. MAJ 2019 • 11:18
Erhvervsbygning i Nexø solgt
17. MAJ 2019 • 17:33
Søndag går helt i fisk
17. MAJ 2019 • 09:34
Prisbelønnet violinist i Sandvig
17. MAJ 2019 • 18:03
DMI: Risiko for tæt tåge

Mest læste