Sat ned i pris: Mægler forventer at ishuset åbner inden sommer
Foto: Jakob Nørmark

25. APR 2019 • 16:10 • AF JAKOB NØRMARK

Sat ned i pris: Mægler forventer at ishuset åbner inden sommer

Mange iselskere er i påsken gået forgæves, hvis de har haft planer om at købe en vaffel eller et bæger med tre kugler hos Nørrekås Ishus. De tre Nørager-søskende, der åbnede Nørrekås Ishus og ejer bygningen, besluttede i vinter at overdrage forretningen til andre.

Oprindeligt var prisen for at overtage inventaret, opskrifterne og ishus-brandet sat til 798.000 kroner. Dertil skulle potentielle købere budgettere med en årlig lejeudgift på 78.000 kroner.

Økonomisk var det en lidt for stor mundfuld, har Bornholms Erhvervsmægler måttet sande, og for nylig er toppen af prisvaflen blevet kappet af. Uden ”guf og flødeskum” koster det nu 650.000 kroner at overtage Nørrekås Ishus, meddeler mægler Steffen Lorentzen, da Bornholms Tidende kontakter ham.

Erhvervsmægleren gør opmærksom på, at købere overtager et ishus af højeste kvalitet af iværksætterne.

– De har overhovedet ikke ligget på den lade side. Alt er Rolls Royce fra A til Z, siger Steffen Lorentzen.

Han betegner det som en ”overvejende sandsynlighed”, at ishuset åbner inden højsommeren.

– Jeg har to nye emner, der virker lovende, siger Steffen Lorentzen om interessen for at blive ishusejer.

Han mener, at Nørrekås Ishus har et uudnyttet potentiale, hvis man vælger at udvide åbningstiderne og holde åbent om aftenen.

– Jeg mener, det er et sted, der skal have åbent til klokken 22. Som jeg ser det, kan det blive et rigtigt fint sted, lyder det med vanlig ejendomsmægleroptimisme.

SENESTE NYHEDER

23. MAJ 2019 • 20:31 FOR ABONNENTER
Omsætningen fejler ikke noget i Klemensker
23. MAJ 2019 • 17:55 FOR ABONNENTER
Brugsen kom ud med sit første underskud i mange år

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. MAJ 2019 • 05:47
Brasserie åbner i Rønne
23. MAJ 2019 • 11:08 FOR ABONNENTER

Ret til tidligere pension for visse faggrupper?

23. MAJ 2019 • 09:27 FOR ABONNENTER

Lea står ved forslag om at skære på friskolerne

Mest læste