Københavnsk træner var igen på spil i Almindingen
Foto: Willy Mogensen

27. APR 2019 • 17:31SPORT • AF WILLY MOGENSEN

Københavnsk træner var igen på spil i Almindingen

Lørdagens hovedbegivenhed på travbanen var anden afdeling af Golden League serien. Løbet blev et herligt og spændende løb, hvor den bornholmske mester Solon med Kenneth Nielsen i sulkyen i en heftig åbning sikrede sig spidsen foran Wega Vang.

Midtvejs avancerede vinderen fra åbningsdagen Fernandinho B R op udvendigt på den førende. Den måtte dog slippe ind i opløbet og blot se til at Solon vandt sikkert foran en stærkt afsluttende Fortune Boko og inderbanekørte Wega Vang.

Herved fik Kenneth Nielsen taget revanche fra premieredagen hvor han fik givet Solon et uheldigt løb.

Lørdagen blev indledt med et begynderløb, hvor Ulla og Laura Pedersens nyerhvervelse Daiquiri Ice imponerede ved enkelt at føre fra start til mål i tiden 23,8.

Der var tale om karrierens første sejr, og sådan som den præsenterede sig venter der med garanti flere. Diva T C sluttede godt af men akkurat for sent til at fange vinderen, men den var fuldt godkendt på andenpladsen foran Lass Winner.

En anden stærk præstation leverede So Long Sugar med Martin S. Jensen i sulkyen ved at vinde efter føring fra start til mål i årets hidtil hurtigste tid.

V5-spillet gav 412 kroner til 210 rækker med fem rigtige på kombinationen: 1-1-1-4-4

V4-spillet gav 408 kroner til 103 rækker med fire rigtige på kombinationen: 1-4-4-4

Dagens samlede omsætning blev 324.478 kroner, hvoraf de 97.280 kroner var spillet på banen.

19. SEP 2019 • 10:13 FOR ABONNENTER

Min mest personlige bog

19. SEP 2019 • 08:54

Hærværk på biler

Mest læste

17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER

Kommentar: Københavneri – og dog