Tomme huse i Rønne: Der er mange undskyldninger
Foto: Jens-Erik Larsen

9. MAJ 2019 • 14:56 • AF JAKOB NØRMARK

Tomme huse i Rønne: Der er mange undskyldninger

Tomme huse er et tilbagevendende emne, som mange lokalforeninger prøver at bekæmpe – og Rønne Byforening er ingen undtagelse.

Regionskommunen opgjorde i januar antallet af huse uden beboere tilmeldt folkeregistret på adressen. I alt fandt man i de otte bornholmske byer med bopælspligt 502 boliger uden registreret beboer, og heraf befandt de 200 sig i Rønne.

– Vi mærker det måske ikke på samme måde som i Gudhjem og Svaneke, men det er dog tankevækkende, at der trods alt er så mange huse i Rønne uden fast bopæl. Det er jo trist – især hvis husene forfalder. Vi kan opfordre til, at folk passer ordentligt på deres huse, lød det fra Niels-Holger Larsen på Rønne Byforenings generalforsamling i denne uge.

– Klassikeren er huset på hjørnet af Storegade og Krystalgade, og der er også et par stykker på Kapelvej, sagde Niels-Holger Larsen, som flere gange har påtalt huset på Storegades stand over for ejeren.

– Men der er mange undskyldninger, sagde byforeningens formand opgivende.

SENESTE NYHEDER

20. MAJ 2019 • 08:10
28 bilister blitzet
20. MAJ 2019 • 07:09
DMI: Tågen bliver liggende

MEST LÆSTE BORNHOLM

18. MAJ 2019 • 19:26
Ny legeplads indviet i Rønne
19. MAJ 2019 • 07:29
Fuglene fejres i Svartingedalen

Mest læste