Verdenskendt krydstogtskib ankommer tirsdag med over 900 passagerer
Viking Sky blev døbt i 2017 og sejler primært i Østersøen og Nordsøen. Det har fire anløb i Rønne i 2019. Foto: Christian Ferrer/Wikimedia

13. MAJ 2019 • 18:00 • AF JAKOB NØRMARK

Verdenskendt krydstogtskib ankommer tirsdag med over 900 passagerer

I marts gik billederne af krydstogtskibet Viking Skys verden rundt, da det lå hjælpeløst med motorproblemer ud for Norges kyst i en vældig storm. Efter en evakuering i helikoptere endte dramaet godt for de omkring 1300 personer på skibet. Tre af de ombordværende kom alvorligt til skade.

Tirsdag lægger Viking Sky til i Rønne – under forhåbentlig mere udramatiske omstændigheder. Over 900 gæster er med på krydstogtet, der begyndte i Stockholm og efter besøg i Sankt Petersborg, Tallinn og på Gotland, nu er nået til Bornholm.

Ifølge Rønne Havns oversigt råder gæsterne 10 timer på Bornholm - fra klokken 8 om morgenen til klokken 18.

Viking Sky har samme størrelse som søsterskibet Viking Jupiter, der i lørdags besøgte Rønne og skabte liv i byens gamle bydel og rundt hos Bornholms attraktioner.

SENESTE NYHEDER

16. JUN 2019 • 11:12 FOR ABONNENTER
Lotte Svendsen: Vi skal have flere kvinder ind i filmbranchen
16. JUN 2019 • 10:59
DMI: Det var skybrud

MEST LÆSTE BORNHOLM

15. JUN 2019 • 06:52
Carl Edvard Mogensen er død
15. JUN 2019 • 08:33
Få en gratis sofa fra Povl Anker

Mest læste