Meget beskeden stigning i antallet af boliger til salg
Foto: Berit Hvassum

14. MAJ 2019 • 21:39 • AF MADS WESTERMANN

Meget beskeden stigning i antallet af boliger til salg

Mens udbuddet af ejerboliger til salg i løbet af 2019 nærmest er eksploderet i resten af landet, så er udbuddet på Bornholm ret stabilt.

Det viser friske tal fra de to boligportaler Boliga.dk og Boligsiden.dk, som Bornholms Tidende har fået adgang til.

Således var der ifølge boligsiden.dk udbudt 331 villaer og rækkehuse til salg på Bornholm i maj 2018, mens der på nuværende tidspunkt er udbudt 332 villaer og rækkehuse til salg, svarende til en stigning på 0,3 procent.

Det er en markant lavere stigning end i resten af Danmark, hvor der alene i årets fire første måneder er blevet sat 10 procent flere villaer og rækkehuse til salg end i den samme periode sidste år.

Imidlertid ser det ud til, at de bornholmske boligejere, der går i salgstanker, så småt er ved at følge trop.

Således steg udbuddet af bornholmske villaer og rækkehuse på blot en måned fra starten af april til starten af maj 2019 med 11 ejendomme, hvilket svarer til en stigning på 3,1 procent.

SENESTE NYHEDER

20. MAJ 2019 • 08:10
28 bilister blitzet
20. MAJ 2019 • 07:09
DMI: Tågen bliver liggende

MEST LÆSTE BORNHOLM

18. MAJ 2019 • 19:26
Ny legeplads indviet i Rønne
19. MAJ 2019 • 07:29
Fuglene fejres i Svartingedalen

Mest læste