Havemarked og trav var en vinderkombination
Som noget nyt slog Haveselskabet årets havemarked sammen med en løbsdag på travbanen i Almindingen.

18. MAJ 2019 • 20:14 • AF JAKOB NØRMARK

Havemarked og trav var en vinderkombination

Haveselskabet havde lørdag henlagt forårets store havemarked til græsarealet ved siden af travbanen og placeret markedet samme dag, som heste og ryttere konkurrerede om trav-DM for amatører.

Kombinationen og det lune vejr trak masser af mennesker til Hareløkkerne i Almindingen, og parkeringspladserne i skovlysningerne var ikke nemme at finde.

– Jeg kan slet ikke få armene ned, for jeg synes, det er gået helt fantastisk. Jeg kommer til at sove godt i nat, siger Gurli Engell Kongshjelm, formand for Haveselskabet.

Haveselskabets afdeling på Bornholm har cirka 400 medlemmer. For at sprede haveglæden afvikler foreningen året igennem arrangementer.

– Hvis du er stresset, skal du bare gå i haven og ikke tænke på andet end det, du beskæftiger dig med i nuet, siger formanden.

Trækplastret på havemarkedet var den kendte haveforfatter Claus Dalby, der i løbet af dagen holdt tre oplæg om sin nyeste udgivelse "Slank" – en bog med opskrifter på plantemad.


Claus Dalby har skrevet mere end en snes havebøger og delte sin viden med gæsterne på havemarkedet.


Når man var færdig med at havemarkedets boder, kunne man hurtigt trave over til travbanen.


Haveselskabets formand Gurli Engell Kongshjelm var meget tilfreds med fremmødet.


SENESTE NYHEDER

16. JUN 2019 • 11:12 FOR ABONNENTER
Lotte Svendsen: Vi skal have flere kvinder ind i filmbranchen
16. JUN 2019 • 10:59
DMI: Det var skybrud

MEST LÆSTE BORNHOLM

15. JUN 2019 • 06:52
Carl Edvard Mogensen er død
15. JUN 2019 • 08:33
Få en gratis sofa fra Povl Anker
15. JUN 2019 • 06:10
Brøddegade 28 skal sælges

Mest læste