Rekordstor interesse for at vinde produktpris
Foto: Torben Ager

21. MAJ 2019 • 06:50 • AF REDAKTIONEN

Rekordstor interesse for at vinde produktpris

Det bobler som aldrig før blandt ildsjæle og entusiaster inden for nye drikke og fødevarer, lyder det fra Coop, der har fået et rekordstort antal tilmeldinger til Produktprisen 2019.

Produktprisen uddeles af Coop og kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem 22. juni.

Hele 98 produkter er tilmeldt konkurrencen i år. Det er en stigning på 34 procent i forhold til sidste år. De kommer fra 76 forskellige producenter, hvilket er 80 procent flere end sidste år.

– Vi kan se at kreativiteten og opfindsomheden vokser år for år. Det glædelige – udover det rekordstore antal tilmeldte – er diversiteten af produkter. Der tænkes mere innovativt og mere nyt end nogensinde før, siger Hanna Schaldemose, ansvarlig for lokale varer i Coop, i en pressemeddelelse.

Hele Danmark er repræsenteret i konkurrencen, men 33 producenter kommer fra Storkøbenhavn, og det er ifølge Coop herfra nogle af de mest innovative og nytænkende varer kommer. Det er eksempelvis røgede brislinger, drikkefonds og veganske flødeboller.

Et ekspertpanel vil vurdere produkterne. De sender tre fra hver kategori – mad, drikke, konfekture og innovation – til finalen i Gudhjem 22. juni i forbindelse med kokkekonkurrencen.

Vinderne af produktpriserne får blandt andet mulighed for at videreudvikle produktet med Sol over Gudhjems ekspertpanel, der kan hjælpe de små producenter med produktudvikling, branding og PR, vækst, salg og eksport, samt mulighed for at testsælge finaleproduktet i udvalgte Coop-butikker.

SENESTE NYHEDER

16. JUN 2019 • 11:12 FOR ABONNENTER
Lotte Svendsen: Vi skal have flere kvinder ind i filmbranchen
16. JUN 2019 • 10:59
DMI: Det var skybrud

MEST LÆSTE BORNHOLM

15. JUN 2019 • 06:52
Carl Edvard Mogensen er død
15. JUN 2019 • 08:33
Få en gratis sofa fra Povl Anker

Mest læste