Bo42 inviterer: Rønne får en ny kulturpark
Foto: Bo42

22. MAJ 2019 • 09:31 • AF HENRIK NIELSEN

Bo42 inviterer: Rønne får en ny kulturpark

Fredag eftermiddag bliver en ny natur- og kulturpark i Rønne indviet. Det er boligorganisationen Bo42, der har etableret parken i afdelingen Nordparken ved Thorkildsvej 57.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Formålet med natur- og kulturparken er at skabe et sammenhængende multifunktionelt område med forskellige rum til leg, læring og udeliv, som muliggør fordybelse og sociale aktiviteter.

Det er Bo42's forventning, at faciliteterne centralt i boligområdet vil bidrage til, at flere børn og unge sammen med deres forældre og andre bliver mere aktive udendørs og får flere erfaringer med at være i og bruge naturen.

Natur- og kulturparken indeholder blandt andet nogle helt nye tiltag i form af en dome med amfi.

I 2017 vandt Bo42 1. præmie i en landsdækkende konkurrence udskrevet af Friluftsrådet og BL – Danmarks Almene Boliger. Det udløste et kontant tilskud på 400.000 kroner til at realisere vinderprojektet. Bestyrelsen i Bo42 fordoblede beløbet, således at der i alt var 800.000 kroner til etablering af en natur- og kulturpark.

Indvielsen begynder klokken 14 med deltagelse af folketingsmedlem Lea Wermelin (S).

SENESTE NYHEDER

18. JUN 2019 • 19:48 FOR ABONNENTER
Folkemøde-mast ødelagde tv-billeder
18. JUN 2019 • 18:11 FOR ABONNENTER
Samarbejde redder sankthans - Rønnes bålfest genopstår

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. JUN 2019 • 08:52
Lyn var årsag til brand
17. JUN 2019 • 13:15
Brud på vandledning

Mest læste