To bornholmske ryttere kvalificerede sig til EM
Foto: Kaj Frøling

22. MAJ 2019 • 14:20SPORT • AF KJELD LUNDBÆK OG KASPER RASMUSSEN

To bornholmske ryttere kvalificerede sig til EM

Så har de dygtige bornholmske militarypiger slået til igen - denne gang ved weekendens internationale stævne i Kalundborg, hvor Freya Engmann og Astrid Vibe Skovgaard skulle forsøge at kvalificere sig til henholdsvis pony-EM og EM for juniorer. Det lykkedes for dem begge, og glæden var stor i den bornholmske lejr.

De bornholmske ryttere imponerer landstræner i military, Peter Flarup:

– Det er nogle meget ambitiøse piger, som brænder for det her, og så har de en god opbakning hjemmefra, siger landstræneren.

Peter Flarup mener også, at pigernes stærke præstationer skyldes, at der er en stærk tradition for military på Bornholm.

– På Bornholm er der et rigtig godt miljø, hvor pigerne kan lære og støtte hinanden, og derfor tror jeg også, at vi ser de her stærke præstationer, siger han.

Men landstræneren slår samtidig fast, at selvom pigerne nu er kvalificeret, så er de endnu ikke udtaget til EM.

Freya Engmann og AC Star Quckie af Engvang besatte tredjepladsen i CCIP2*-klassen med 54,2 strafpoint, ligesom Astrid Vibe Skovgaard/Thanehøjs Prada-Noir blev nummer tre i sin CCI2* L-klasse med 38,6 strafpoint.

Siw Kaas og Hesteklewa Be My Best Smokey var allerede inden denne weekendens konkurrence kvalificeret til pony-EM, og det var heldigt, idet ekvipagen måtte udgå efter en afsidning i sidste disciplin, ridebanespring.

Kebie Rahbek Hansen/Pericon startede i CCI*2 S-klassen, men måtte desværre trække sig inden ridebanespringningen søndag.

Stævnet i Kalundborg omfattede også en række nationale klasser. Her blev Dicte Gjetting og Hesteklewa Madonna en flot vinder af CNCP80-klassen med 43,4 strafpoint, mens Luna Richter-Lund på Pembrey Amira besatte andenpladsen i CNCP100-klassen med 36,5 strafpoint.

Julie Kofoed Dam/Paradisets Jolene startede i CCNCP1* og endte ed et resultat på 53,2 strafpoint, mens Siw Kaas sluttede med 52,0 strafpoint på ryggen af Petit Ètoile

SENESTE NYHEDER

18. AUG 2019 • 07:12 FOR ABONNENTER
Statsministeren sagde undskyld til Danny
17. AUG 2019 • 20:16 FOR ABONNENTER
Søren Christensen sætter det sidste punktum
17. AUG 2019 • 19:31 FOR ABONNENTER
Koncertarrangør savner engagement fra rønneboer og kommunen
17. AUG 2019 • 18:20 FOR ABONNENTER
Små sunde bær støtter Kræftens Bekæmpelse
17. AUG 2019 • 17:37SPORT
Point til unge NB’ere
17. AUG 2019 • 17:04 FOR ABONNENTER
Tidens tand havde tæret på det gamle tag
17. AUG 2019 • 16:01 FOR ABONNENTER
Endelig fungerer folks dankort altid

MEST LÆSTE SPORT

17. AUG 2019 • 17:37SPORT
Point til unge NB’ere
17. AUG 2019 • 09:53 FOR ABONNENTER
Klar melding: Mathias Jensen vil rydde bordet

Mest læste