Rekordmange tager færgen til Folkemødet

12. JUN 2019 • 08:57 • AF MADS WESTERMANN

Rekordmange tager færgen til Folkemødet

Næsten 40.000 mennesker har reserveret en billet til en af Molslinjens færger til Bornholm i dagene omkring Folkemødet.

Det er en stigning i passagertallet på 31 procent i forhold til de tilsvarende dage sidste år, oplyser rederiets PR- og kommunikationschef, Jesper Maack, til Bornholms Tidende.

Om alle de mennesker, der har reserveret billetter, så også ender med at rejse til Folkemødet ved Molslinjen af gode grunde ikke, for endnu er det kun muligt at sammenligne antallet af reservationer med antallet af passagerer, der sejlede til Folkemødet sidste år.

– Der vil jo naturligt være nogle, som ikke indløser deres billet, men det er stadig en ret voldsom stigning i interessen for Folkemødet”, lyder det fra Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Flere færger og flere afgange

For at efterkomme den store efterspørgsel har Molslinjen, både før, under og efter Folkemødet indsat flere færger, der sejler flere afgange, til og fra Bornholm.

Således har Molslinjen blandt andet sat Povl Anker ind på en speciel afgang til Folkemødet. Her sejler færgen onsdag fra DFDS-kajen i København direkte til Rønne, og på Folkemødets åbningsdag, den 13. juni, sejler den gamle færge en ekstratur fra Ystad til Rønne.

Om det er et specielt interessant folkemødeprogram eller lavere billetpriser, der er skyld i den markante stigning i interessen fro at sejle til Bornholm i folkemødedagene vides ikke, men ifølge Molslinjen er det i år cirka 30 procent billigere at få en bil med fem passagerer med færgen til Folkemødet.

Billigere billetter

En billet, der ifølge Molslinjen havde en gennemsnitspris på 1.060 kroner i 2018, har nu en forventet gennemsnitspris på 738 kroner. For en voksen, gående passager er gennemsnitsprisen blot 106 kroner.

Samtidig er prisen for at komme til Bornholm faldet betragteligt. I 2018 kostede det i gennemsnit 1060 kroner at få sin bil og fem personer med færgen til Folkemødet – i år er den pris faldet med 30 procent til en forventet pris på 738 kroner. En voksen gående kan komme til Folkemødet for blot 106 kroner i gennemsnit.

– Det giver flere mulighed for at deltage og have gode dage på Bornholm, og vi glæder os til at sejle rigtigt mange glade og debatlystne mennesker frem og tilbage, lyder det fra rederiets kommercielle direktær, Jesper Skovgaard.

Stadig ledige billetter at få

Og det lader til, at Molslinjens indsættelse af ekstrakapacitet dækker behovet for færgetransport til Folkemædet, for trods den store efterspørgsel, er der stadig ledige færgebilletter fra Ystad til Rønne.

Eksempelvis er der ledige billetter på seks ud af otte afgange i dag, onsdag, og på Folkemødets åbningsdag er der ledige pladser på to ud af ni afgange fra Ystad.

Ønsker man at sejle til Folkemødet fra Køge, skal man dog helt hen til afgangen lørdag fra Køge, før der er ledige billetter at købe.


SENESTE NYHEDER

22. AUG 2019 • 18:47 FOR ABONNENTER
Forskere vil have bornholmere i tale: Hvad er livskvalitet?
22. AUG 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. AUG 2019 • 22:38
Kandis spiller til dansegalla

Mest læste