To kuske vandt halvdelen af løbene ved tirsdagens travløb
Igor Times med Stefan Lind Holm. Foto: Torben Ager, travfotobornholm.dk

12. JUN 2019 • 10:11SPORT • AF WILLY MOGENSEN

To kuske vandt halvdelen af løbene ved tirsdagens travløb

Det var Stefan Lind-Holm og Frank Mikkelsen der for alvor satte deres præg på løbene tirsdag aften på Bornholm rand Park, da de begge vandt to sejre.

Stefan Lind-Holms vindere var Billgate og Igor Times medens Frank Mikkelsen vandt med Alfred Silk og Reduc.

Aftenens program blev indledt med et formløb med hele femten deltagere. Her blev man vidne til lidt af en overraskelse i form af Pegasus Photo der midtvejs blev sendt frem nede fra køen og op til den førende Tornado Årup.

Derefter overtog den føringen og forsvandt bare fra ind i opløbet til en overlegen sejr foran Tornado Årup og O`Bine Silk. Der var tale om første sejr på et par år for Pegasus` vedkommende.

Aftenen sidste løb blev overraskende vundet af Coco Collection med Jørgen Petersen i sulkyen. Den har længe gået solide løb, men har indtil nu aldrig vundet løb så det var et forløsende øjeblik for ejerne.

Fra start var det Bruce Shadow der tog føringen og derefter lignede en der ville kunne overraske. Men op mod målstregen havde Jørgen Petersen fundet et ekstra gear på sin hest og skød frem til en sikker sejr foran California Laser og Bruce Shadow.

V5-spillet gav 397 kroner til 207 rækker med fem rigtige på kombinationen: 7-6-7-4-2

V4-spillet gav 419 kroner til 110 rækker med fire rigtige på kombinationen: 7-4-2-4

Dagens samlede omsætning: 265.447 kroner, hvoraf de 93.670 kroner var spillet på banen.

15. OKT 2019 • 16:50 FOR ABONNENTER

Hun skal få bundlinjen til at løfte sig

15. OKT 2019 • 15:56 FOR ABONNENTER

Butikken fejrer jubilæum: 75 år og stadig i fin form

15. OKT 2019 • 14:46 FOR ABONNENTER

Maria Hach godkendt som ny næstformand

Mest læste

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet