70 meter vandløb skal genåbnes
Arkivfoto

13. JUN 2019 • 05:46 • AF HOLGER LARSEN

70 meter vandløb skal genåbnes

En rørlagt strækning på 70 meter af Samsing Å ved Marevad bro på Fejlerevej i Klemensker skal genåbnes.

Kommunen har på sin hjemmeside offentliggjort vandløbsrestaureringsprojektet, der har til formål at opfylde de fastlagte miljømål for åen.

Samsing Å har sit udspring i Torpe bakker nordøst for Marevad Bro, hvorefter vandløbet strømmer i sydvestliggående retning og kobles på Bagge Å nord for Baggårdsvej. Bagge Å har udløb i havet nord for Sorthat ud for Pyritsøen.

Samsing Å betegnes som et lille vandløb med et stort fald, hvor der er gode fysiske forhold. Vandløbet rummer en fin ørredbestand af både yngel og ældre fisk.

Kommunen får tilskud til projektet fra den Europæiske Hav- og Fiskerifond og fra Miljø og Fødevareministeriet. Arbejdet ventes udført sommer/efterår 2019, når tilladelserne er på plads.

Projektet er nu i høring, og bemærkninger eller indsigelser skal være modtaget af kommunen senest den 17. juli.

SENESTE NYHEDER

18. JUN 2019 • 19:48 FOR ABONNENTER
Folkemøde-mast ødelagde tv-billeder
18. JUN 2019 • 18:11 FOR ABONNENTER
Samarbejde redder sankthans - Rønnes bålfest genopstår

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. JUN 2019 • 08:52
Lyn var årsag til brand
17. JUN 2019 • 13:15
Brud på vandledning

Mest læste