Alvorlig erosion: Dampskibskajen er undermineret
Foto: Berit Hvassum

17. JUN 2019 • 05:55 • AF NIELS EBDRUP

Alvorlig erosion: Dampskibskajen er undermineret

Under dampskibskajen i Gudhjem, hvor færgen til Christiansø, Ertholm, lægger til, er der blevet skyllet så meget fyld ud, at der nu er flere hulrum. Nogle er på omkring en halv kubikmeter.

Erosionen går 2,5 meter ind under kajen, og den er opstået ved, at bølger har slået mod kanten, eller regnvand har forvildet sig ned mellem de store granitblokke, som kajen består af.

Det fortæller havnekoordinator i Bornholms Regionskommune, Mikkel Engset Høst, der har undersøgt erosionens omfang via små tv-kameraer, der er blevet stukket ind, hvor der er udvendige tegn på nedbrud.

– Ved hjælp af TV-inspektion har vi forsøgt at danne os et overblik over omfanget. Det bekræftede, at der er et udbedringsbehov. Kajen betår af store granitblokke, og mellem dem er der noget fyldmateriale, som flere steder er eroderet bort.

– Hvis man sammenligner kajen med en murstensmur, så udgør fyldmaterialet fugen mellem murstenene. Det er klart, at det på længere sigt kan gå ud over soliditeten, når sådan en erosion går 2,5 meter ind, siger Mikkel Engset Høst.

Ikke farligt endnu

Baseret på kameraundersøgelserne vurderer Bornholms Regionskommune, at erosionerne ikke umiddelbart er til fare for folk. Det ser ikke ud til, at kajen pludselig vil skride, imens der står mennesker på den. Dog er der den risiko, at ankrene til fortøjning af Ertholm vil rive sig løs.

– Erosionen er ikke til fare for de folk, der færdes der. Men ankerne til fortøjninger sidder nogle steder løs. Erosionen betyder, at de ikke sidder så godt fast, som man kunne ønske sig. Kommer der et kraftigt træk i dem, så kan de bevæge sig.

– Situationen er ikke akut, men man skal selvfølgelig have en kaj, hvor fortøjningsankrene er fuldt funktionsdygtige, og det er de ikke lige nu, fortæller Mikkel Engset Høst, der gør opmærksom på, at man har for vane at sejle Ertholm til Tejn Havn, når vejret er kraftigt.

Kan repareres efter sommer

Kommunen har i nogle måneder kendt til problemets omfang, men der kan først blive gjort noget ved det i sensommeren. Dels skal Kommunalbestyrelsen først bevilge 350.000 kroner til udbedringerne. Dels skal den store bølge af turister til Gudhjem skylle væk igen.

Selve udbedringen vil nogle steder betyde, at det bliver nødvendigt at pille store granitblokke op og hælde beton ned i kajens hulrum.

– Der er ikke nogen risiko for nuværende. Men hvis man ikke reagerer, når man får signaler for, at der skal laves udbedringer, kan skaden vokse uhensigtsmæssigt, konstaterer Mikkel Engset Høst.


SENESTE NYHEDER

16. OKT 2019 • 20:20 FOR ABONNENTER
Hammershus badet i lys er blevet en stor turistattraktion
16. OKT 2019 • 17:15 FOR ABONNENTER
Efter mange år med udvidelser bliver der nu skåret ned
16. OKT 2019 • 16:54
Gave til Aarsdale
16. OKT 2019 • 15:38 FOR ABONNENTER
Peter Juel: Vi vil ikke skulle vælge mellem færgen og flyet
16. OKT 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

15. OKT 2019 • 13:46
Hammershus lyser op i aften
15. OKT 2019 • 20:11 FOR ABONNENTER

Guide: Rønne byder på mange aktiviteter i ferieugen

15. OKT 2019 • 18:50 FOR ABONNENTER

En halv løsning var ikke en mulighed for forlist projekt

Mest læste

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet