Folkemødets samaritter behandlede 350 men havde ingen alvorlige sager

16. JUN 2019 • 19:58 • AF JAKOB MARSCHNER

Folkemødets samaritter behandlede 350 men havde ingen alvorlige sager

Samaritterne behandlede lige over 350 lettere tilskadekomne på årets folkemøde. De fleste torsdag og fredag, der med 162 og 135 sager skilte sig ud fra lørdagen, hvor kun 60 blev tilset.

– Vi har ikke haft noget alvorligt eller livstruende. De unge har også opført sig rigtig fint. Ingen har været oppe at slås, så stor ros til de unge. Lørdag blev lidt atypisk, fordi folk fik besked på at rydde pladsen. De fleste gik hjem og kom ikke igen. Så har vi jo heller ikke noget at lave, fortæller vagtfordeler Lisbet Holm fra Bornholms Frivillige Samaritter.

Langt de fleste søgte samaritternes hjælp med forstuvninger, vabler, hudafskrabninger eller sår, som de gerne ville have renset. Nogle havde også brug for at få fjernet en tæge.

– Men kun et par stykker kom ind, fordi de var dehydrerede. Det var slet ikke som sidste år. De alt for berusede har vi heller ikke set meget til i år. Det er lidt overraskende, men der har også været mange arrangementer for de unge, og det har nok båret frugt, at de har været mere under opsyn, siger Lisbet Holm.

I alt 18 frivillige samaritter var på vagt i døgndrift fra onsdag klokken 15 til søndag klokken 14. Ti mand M/K var på vagt ad gangen, ligesom samaritterteltet havde sin egen læge tilknyttet fra fredag til søndag. De mange arbejdstimer betød også, at Lisbet Holm ikke fik megen tid til overs til selv at udforske Folkemødet.

– Det har kun været meget, meget lidt, siger hun.

SENESTE NYHEDER

16. JUL 2019 • 19:43 FOR ABONNENTER
Musikfestival fik kølig start
16. JUL 2019 • 16:29 FOR ABONNENTER
Leder: Længe leve kyssepiger og Hasle-sild
16. JUL 2019 • 14:21 FOR ABONNENTER
VUC holder vejret: Efterårsholdet er truet
16. JUL 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

15. JUL 2019 • 16:00
Mulig drukneulykke ved Klympen
15. JUL 2019 • 05:47
Rønne får en whiskyfestival
15. JUL 2019 • 17:35 FOR ABONNENTER

Nimbus-entusiaster: De er bare vanvittigt charmerende

15. JUL 2019 • 16:00

Mulig drukneulykke ved Klympen

15. JUL 2019 • 14:18 FOR ABONNENTER

Leder: Der skal være plads til alle. Også til Harley'erne

Mest læste

13. JUL 2019 • 19:49 FOR ABONNENTER

Træneren savner opbakning til Nexøs nye projekt