Jysk tømmerhandel køber byggemarked i Rønne
Optimera er blevet købet af Davidsens Tømmerhandel. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

21. JUN 2019 • 10:03 • AF HENRIK NIELSEN

Jysk tømmerhandel køber byggemarked i Rønne

Davidsens Tømmerhandel køber Optimera, der blandt andet har et byggemarked på Lillevangsvej i Rønne.

Med opkøbet bliver Davidsen den tredjestørste kæde på det professionelle marked med solid, landsdækkende tilstedeværelse.

Det fremgår af en nyhed på Davidsens hjemmeside.

Davidsens Tømmerhandel overtager alle byggecentrene i Optimera-kæden fra Saint-Gobain Distribution Denmark.

– Optimera har nogle rigtig stærke kompetencer overfor særligt den professionelle del af markedet. Og så har de yderst godt fat i dele af landet, hvor vi rigtig gerne vil stå stærkere.

– Vi køber en virksomhed i vækst og en virksomhed med dygtige medarbejdere, som skal være med til at løfte Davidsen ud i hele Danmark de kommende år. Vi ser nogle oplagte synergier, som danner grobund for, at vi kan folde vores service og velafprøvede prismodel ud til håndværkere og entreprenører i hele landet, siger administrerende direktør Henrik Clausen hos Davidsen på hjemmesiden.

Opkøbet betyder også, at Davidsen overtager alle Optimeras medarbejdere i Danmark og Grønland.

I henhold til aftalen offentliggør parterne ikke finansielle detaljer i handlen. De forventer, at den bliver godkendt af konkurrencemyndighederne i efteråret.

Davidsen er en 100 procent familieejet handelsvirksomhed inden for trælast og byggemarked. Selskabet har i dag 13 afdelinger i Sønderjylland, Trekantsområdet, Århus, Odense og på Sjælland.

Optimera har 17 trælasthandler og otte distributionscentre.

SENESTE NYHEDER

17. JUL 2019 • 17:20
Nexøs byfest får dansetelt
17. JUL 2019 • 16:37 FOR ABONNENTER
Aldrig har der været så mange turister
17. JUL 2019 • 15:30 FOR ABONNENTER
Kommunen opgiver nye boliger nord for Rønne
17. JUL 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. JUL 2019 • 11:14
Jensen opsiger 67 medarbejdere

Mest læste

13. JUL 2019 • 19:49 FOR ABONNENTER

Træneren savner opbakning til Nexøs nye projekt