Revisionsfirma har set på Snorrebakkesagen: Kommunen begik fejl
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

25. JUN 2019 • 07:51 • AF HENRIK NIELSEN

Revisionsfirma har set på Snorrebakkesagen: Kommunen begik fejl

En uvildig undersøgelse af arbejdet med regionskommunens flytning til Snorrebakken viser, at kommunen begik fejl undervejs.

Der burde således have været foretaget et forventet skøn over den samlede kontraktsum, inden man begyndte at indhente tilbud. Hertil kommer, at et enkelt underhåndsbud burde have været udbudt i enten begrænset eller offentlig licitation.

Det fremgår af regionskommunens hjemmeside.

Helt konkret skulle revisionsfirmaet BDO undersøge, om reglerne vedrørende udbud og tilbudsgivning er blevet fulgt, og om Styrelsesloven er blevet brudt, når kommunens administrative ledelse har konteret primært IT-relaterede udgifter på driften uden først at orientere Kommunalbestyrelsen.

I forhold til Styrelsesloven er det BDO's generelle opfattelse, at der ikke kan afholdes udgifter fra driftsbevillinger, når udgifter samtidig er meddelt som del af en anlægsbevilling.

Det er BDO's sammenfattende vurdering, at midlerne i anlægsbevillingen ikke kan anvendes til andre udgifter, der ikke er beskrevet i projektbeskrivelsen, før kommunalbestyrelsen har meddelt en tillægsbevilling om de ændrede forudsætninger for anlægsbevillingen.

Alternativ kan der redegøres for den afledte mindre udgift ved aflæggelse af anlægsregnskabet for anlægsbevillingen.

"Det er ikke vurderet, hvornår forsætningerne for anlægsbevillingen er overskredet, idet vi ikke ved gennemgangen har vurderet i hvilket omfang, der er indgået bindende aftaler på opgaver, der er undersøgt i forbindelse med vores gennemgang for udbud og tilbudsindhentning, men det er vores opfattelse, at kommunalbestyrelsen skal orienteres og/eller afgives tillægsbevilling, inden der indgås bindende aftaler om arbejder, der ikke er omfattet af den oprindelige anlægsbevilling og projektbeskrivelse", lyder det fra BDO.

SENESTE NYHEDER

16. JUL 2019 • 19:43 FOR ABONNENTER
Musikfestival fik kølig start
16. JUL 2019 • 16:29 FOR ABONNENTER
Leder: Længe leve kyssepiger og Hasle-sild
16. JUL 2019 • 14:21 FOR ABONNENTER
VUC holder vejret: Efterårsholdet er truet
16. JUL 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

15. JUL 2019 • 16:00
Mulig drukneulykke ved Klympen
15. JUL 2019 • 05:47
Rønne får en whiskyfestival
15. JUL 2019 • 17:35 FOR ABONNENTER

Nimbus-entusiaster: De er bare vanvittigt charmerende

15. JUL 2019 • 16:00

Mulig drukneulykke ved Klympen

15. JUL 2019 • 14:18 FOR ABONNENTER

Leder: Der skal være plads til alle. Også til Harley'erne

Mest læste

13. JUL 2019 • 19:49 FOR ABONNENTER

Træneren savner opbakning til Nexøs nye projekt