Kommunens ledelse erkender fejl i Snorrebakkesagen
Arkivfoto: Berit Hvassum

25. JUN 2019 • 08:00 • AF HENRIK NIELSEN

Kommunens ledelse erkender fejl i Snorrebakkesagen

Regionskommunens direktionen erkender, at der er begået fejl i sagen om kommunens planlagte flytning til Snorrebakken. Den ser på fejlene med stor alvor og beklager, at de er sket.

Sådan lyder reaktionen på regionskommunens hjemmeside, efter en uvildig undersøgelse fra revisionsfirmaet BDO viser, at der er lavet fejl i sagen.

Ifølge direktionen har projektforløbet for flytningen til Snorrebakken på flere måder været udfordret, og tidligere på året viste kommunens egen redegørelse også, at der har været foretaget fejlskøn undervejs.

Direktionen mener, at en væsentlig årsag er et rodet og atypisk forløb for et projekt, der både rummer flytning af medarbejdere, organisationsudvikling og en større renovering.

– Jeg er ærgerlig over forløbet og de fejl, vi i regionskommunen har begået i denne sag. At vi satte projektet på pause tilbage i marts har vist sig at være den rigtige beslutning. Det har givet os mulighed for få klarhed over problemerne og identificere, hvad der skal til for at lave et bedre gennemarbejdet projekt, hvis kommunalbestyrelsen vælger at fortsætte med planerne.

– Vi har også brugt tiden til at kigge indad og lære af erfaringerne, som blandt andet er at sikre, at de fornødne kompetencer bliver bedre involveret. Fejl sker desværre, men vi skal altid bestræbe os på ikke at gentage dem. Mange af regionskommunens medarbejdere har lagt et enormt arbejde i, at vi kunne lykkes så godt som muligt med opgaven, men vi har desværre ikke været dygtige nok til at lykkes i første omgang, så nu må vi se fremad, siger kommunaldirektør Johannes Nilsson på kommunes hjemmeside.

SENESTE NYHEDER

21. AUG 2019 • 22:38
Kandis spiller til dansegalla
21. AUG 2019 • 19:25 FOR ABONNENTER
Bager Dam søger lærling: Natarbejde er ingen naturlov

MEST LÆSTE BORNHOLM

20. AUG 2019 • 11:41
Snellemark Centret blev evakueret
20. AUG 2019 • 08:12
21 bilister kørte for stærkt

Mest læste

19. AUG 2019 • 18:05 FOR ABONNENTER

Pladsen i 3. division blev sikret med hiv og sving

18. AUG 2019 • 16:17SPORT

Solon gjorde det igen

17. AUG 2019 • 17:37SPORT

Point til unge NB’ere