Molslinjen: Bornholmerne løber fortsat med de billige billetter
Foto: Berit Hvassum

10. JUL 2019 • 09:40 • AF TOMMY KAAS

Molslinjen: Bornholmerne løber fortsat med de billige billetter

Molslinjens tal for det første halvår af 2019 viser, at bornholmerne rejste 27 procent billigere end øvrige rejsende. Dyre billetter under Folkemødet har været med til at presse bornholmernes billetpris ned.

Det oplyser rederiet på basis af tal for rejsende i almindelig bil.

Molslinjen får et statstilskud på cirka 370 millioner kroner årligt, og tilskuddet er sat væsentligt op for at tilbyde billige billetter, og det er altså rejsende med et bornholmsk postnummer, der napper de fleste billige billetter, lyder det fra rederiet.

– Bornholmerne har i de første seks måneder rejst til en gennemsnitspris på 227 kroner, hedder det i en pressemeddelelse fra Molslinjen, som desuden oplyser, at 49 procent af billetterne i de første seks måneder er solgt til bornholmere.

– Rejsende fra andre postnumre end Bornholm har i samme periode rejst til en gennemsnitspris på 351 kroner. Det giver en samlet gennemsnitspris på 310 kroner og dermed en forskel på 27 procent i bornholmernes favør.

Molslinjen skal i 2019 nå en gennemsnitspris for alle billetter på 337 kroner.

SENESTE NYHEDER

23. AUG 2019 • 17:51
Klemensker får et madpakkehus
23. AUG 2019 • 15:54 FOR ABONNENTER
Dramatikeren bag Besat: Teater er en holdsport
23. AUG 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
23. AUG 2019 • 13:40 FOR ABONNENTER
Dans er et hit: Svartingedal Skole i spil til stor pris
23. AUG 2019 • 13:06SPORT
BHS-Almeborg imponerer Bjarne Riis

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. AUG 2019 • 22:38
Kandis spiller til dansegalla

Mest læste