Rottefængerne arbejder nu alle ugens dage
Arkivfoto: Berit Hvassum

18. JUL 2019 • 05:56 • AF JESPER GYNTHER

Rottefængerne arbejder nu alle ugens dage

Hvis man er så uheldig at finde en rotte i sin bolig en fredag eftermiddag, så behøver man ikke længere vente til mandag for at få besøg af en af kommunens rottefængere.

Siden 1. januar har kommunen nemlig været forpligtet til at svare på rotteanmeldelser inden for 24 timer.

Derfor tjekker den rottefænger, der har weekendvagten, indboksen både lørdag og søndag mellem klokken 9.00 og 10.00 for at se, om der skulle være indsendt nogen rotteanmeldelser. Herefter vil anmelderen blive ringet op, så rottefængeren kan få afklaret, hvor slemt situationen står til, og om man eventuelt kan vente til mandag eller næstkommende arbejdsdag med at komme på besøg.

Indtil videre har det resulteret i to weekendudrykninger for rottefængerne.

– De borgere, der har haft anmeldelser, hvor vi er kommet ud med det samme, har sikkert syntes, at det var rart, at der er kommet weekendvagt, så man ikke skal vente til mandag, for det er jo lidt bekymrende for borgeren, hvis man har en rotte i sin beboelse, siger Hanne Jytte Vejdiksen, miljømedarbejder hos Teknik og Miljø i BRK.

Hun fortæller desuden, at kommunen i løbet af efteråret vil lave nogle tilfredshedsundersøgelser, der blandt andet skal afdække, i hvor høj grad borgerne er klar over, at man nu kan få besøg af en rottefænger i weekenden.


SENESTE NYHEDER

23. AUG 2019 • 17:51
Klemensker får et madpakkehus
23. AUG 2019 • 15:54 FOR ABONNENTER
Dramatikeren bag Besat: Teater er en holdsport
23. AUG 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
23. AUG 2019 • 13:40 FOR ABONNENTER
Dans er et hit: Svartingedal Skole i spil til stor pris
23. AUG 2019 • 13:06SPORT
BHS-Almeborg imponerer Bjarne Riis

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. AUG 2019 • 22:38
Kandis spiller til dansegalla

Mest læste