Hurtig weekend: Mange bilister får en hilsen fra politiet
Arkivfoto

22. JUL 2019 • 17:05 • AF REDAKTIONEN

Hurtig weekend: Mange bilister får en hilsen fra politiet

Fotovognen fra Bornholms Politi har været ude at fotografere fartsyndere de seneste dage-

Fredag stod bilen på Nexøvej ved Aakirkeby i fire timer, hvor der blev noteret 10 bilister, som kørte for stærkt.

– Den med tungest speederfod kørte 118 kilometer i timen uden for bymæssig bebyggelse, og to bilister måtte have et klip i kørekortet, oplyser politiet.

Lørdag var målebilen efter borgerhenvendelser igen i Nexø på Sdr. Landevej i to en halv time, hvor der igen var mange, som havde svært ved at overholde hastighedsgrænsen på 50 kilometer i timen.

Den højeste hastighed var 78 kilometer i timen, og seks af bilisterne fik klip i kørekortet.

På Strandmarksvejen uden for Nexø blev der senere på lørdagen målt i to en halv time, hvilket resulterede i to sager, hvor den højeste hastighed var 96 kilometer i timen.

Søndag holdt målebilen så på Vestermarievej i Vestermarie. Det skete også efter henvendelser fra borgerne.

Fire bilister kunne ikke overholde hastighedsgrænsen, og den hurtigste kørte 72 kilometer i timen, hvilket tillige udløste et klip.

På Segenvej i Almindingen, hvor hastighedsbegrænsningen er 70 kilometer i timen, blev der efter borgerhenvendelser målt i tre timer. Seks bilister kørte for stærkt, og den hurtigste kørte 94 kilometer i timen, hvilket også udløste et klip i kørekortet.

SENESTE NYHEDER

23. AUG 2019 • 15:54 FOR ABONNENTER
Dramatikeren bag Besat: Teater er en holdsport
23. AUG 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
23. AUG 2019 • 13:40 FOR ABONNENTER
Dans er et hit: Svartingedal Skole i spil til stor pris
23. AUG 2019 • 13:06SPORT
BHS-Almeborg imponerer Bjarne Riis

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. AUG 2019 • 22:38
Kandis spiller til dansegalla

Mest læste