Magnus Cort drømte om alpetriumf: Jeg var nødt til at prøve
Foto: Kasper Rasmussen

27. JUL 2019 • 19:37SPORT • AF RITZAU

Magnus Cort drømte om alpetriumf: Jeg var nødt til at prøve

Mens den internationale opmærksomhed primært samlede sig om kampen om den gule trøje, forsøgte Magnus Cort at demonstrere sine nye klatreevner foran favoritfeltet på lørdagens Tour de France-etape til Val Thorens.

Den bornholmske Astana-rytter var med i det udbrud, der slap tidligt afsted i håb om, at favoritternes stillingskrig bagved ville give mulighed for en overraskelse på den 33 kilometer lange målstigning.

– Udbruddet skulle hurtigt afsted, så vi kunne nå at opbygge et forspring inden stigningen.

– Jeg fik vist to minutter, og det var ikke nok. Det havde været perfekt, hvis vi var gledet afsted, og de havde stået og tisset bagved og givet os ti minutter. Men sådan skulle det ikke være, siger Magnus Cort.

Han kom af sted med en stærk gruppe, og det var den italienske veteran Vincenzo Nibali, der endte med at tage etapesejren.

Magnus Cort kæmpede sig i mål 3 minutter og 45 sekunder efter som nummer 29.

– Da jeg ramte stigningen, vidste jeg, at det ville blive én lang enkeltstart.

– Jeg var nødt til at forsøge. Selvfølgelig drømte jeg om et eller andet. Jeg fik vist, at jeg er med og er i fin form, siger Magnus Cort.

Mens Nibali altså tog etapesejren, afviste Egan Bernal alle angreb i favoritfeltet. Dermed kan den 22-årige colombianer lade sig hylde som samlet Tour de France-vinder i Paris søndag.

Mest læste

DØGNETS MEST LÆSTE

UGENS MEST LÆSTE

MÅNEDENS MEST LÆSTE

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet