Den store RIK-test
Arkivfoto.

7. AUG 2019 • 10:00SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

Den store RIK-test

Rønne IK får givet rigeligt at se til i holdets første store styrkeprøve i denne sæson, når danmarksserieholdet B1908 onsdag besøger Rønne Stadion Nord i pokalturneringens første runde.

Gæsterne sluttede i sidste sæson på en 3. plads i Danmarksserien, og amagerikanerne var dermed tæt på oprykning til 2. division. Og mens det er årets første kamp for RIK, tog B1908 allerede lørdag hul på sæsonen, hvor holdet lagde ud med en 2-1 sejr over Frederikssund, som havde den tidligere Rønne fB-anfører Jannick Andersen på holdet.

RIK har været i gang med sæsonforberedelserne siden den 20. juli med hele fire ugentlige træningspas, og cheftræner Mathias Jensen råder over et stærkt mandskab forud for sæsonen.

Væk er blot Nicki Holm, som er taget på efterskole og Samir Abdalas, som er rejst hjem til Fremad Amager, mens bornholmerne omvendt har oplevet en stor tilgang.

Nye i Rønne IK truppen er således Lukas Olesen (Viking Fodbold), Jonathan Vilhelmsen (B93), Marius Finsen (BK Frem), Dan Dellgren (Hasle IF), Martin Andersen (NB Bornholm), Steffen Gorm Jensen (Midtbornholm), Claudi Espersen (NB Bornholm), Marcus Dalgaard (BK Avarta), Viktor Lundt (Knudsker IF), Patrick Boiken (Frederikssund FK) og Thomas Elfstrøm (Knudsker IF).

Indtil videre har RIK-holdet kun spillet en intern træningskamp i torsdags, og det bliver derfor spændende at se, hvor langt Mathias Jensen og holdet er i sæsonforberedelser forud for Københavnsserien, hvor holdet møder B1903 den 17. august i Gentofte.

Til onsdagens opgør har trænerteamet udtaget følgende 15 spillere: Thomas Elfstrøm, Anthon Dich, Mads Bonde, Marius Finsen, Emil Munk Jensen, Nilas Stange, Mathias Ellebye, Martin Andersen, Admir Muric, Jonathan Vilhelmsen, Claudi Espersen, Nicklas Harder, Nichlas Poulmann, Edonis Emini og Oskar Møller.
Kampen fløjtes op på Rønne Stadion Nord klokken 17.00.

SENESTE NYHEDER

21. OKT 2019 • 16:10 FOR ABONNENTER
Rønne-værtshus blev årets hit
21. OKT 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
21. OKT 2019 • 12:09 FOR ABONNENTER
Nogle dage var helt vilde: Nu har de sagt god jul
21. OKT 2019 • 10:45 FOR ABONNENTER
Besøgsrekord på Borrelyngvej
21. OKT 2019 • 09:27
Taget med 142 km i timen

MEST LÆSTE SPORT

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER
Cykelklub skal tage afsked med formandskabet
20. OKT 2019 • 13:55

Udsolgt på en uge

20. OKT 2019 • 12:39 FOR ABONNENTER

Oplevelsesture skal blive en ny virksomhed

20. OKT 2019 • 11:23 FOR ABONNENTER

'Gør det til et sted for de unge'

Mest læste