'Lad os spise på Amtmandsgården i aften'
Foto: Allan Rieck

19. AUG 2019 • 05:50 • AF REDAKTIONEN

'Lad os spise på Amtmandsgården i aften'

Nis Staack er for nylig flyttet fra København til Rønne, hvor han blandt andet har åbnet tatovørforretning på Kirkepladsen.

Desuden er han manden, som i de kommende måneder skal stå i spidsen for forvandlingen af Amtmandsgården i Rønne fra et forladt offentligt kontor til et møde-, fest- og spisested for turister og lokale.

Men stedets ambitioner er langt fra færdige med at blive defineret. Det siger han i et interview med Bornholms Tidende.

Men der er dog især én ting, der allerede nu ligger helt fast, siger Nis Staack.

– Vi har opstillet nogle dogmer, vi ikke vil afvige fra. For eksempel vil vi udelukkende handle med lokale leverandører. Det gælder både med hensyn til håndværk, men absolut også råvarer og drikkevarer, siger han.

– Bornholm bugner af skønne produkter og dygtige håndværkere, som måske koster marginalt mere. Men så støtter vi lokalt og har mindst muligt CO2-aftryk. Vores drøm er at lave ærlig dansk mad med lokale råvarer. Vi vil genindføre dagens ret og håber, at folk er med på konceptet.

– Når man spiser på Amtmandsgården, skal man ikke tage stilling til andet end hvad, man ønsker at drikke til dagens ret og så ellers gå om bord i den rigelige og ærlige mad. Et klart succéskriterie for os vil være, hvis bornholmerne siger “lad os spise på Amtmandsgården i aften”, siger Nis Staack.




21. SEP 2019 • 09:06

Cecilie fik sin pris

21. SEP 2019 • 09:00

Ung musik i Raschs Pakhuz

21. SEP 2019 • 07:13 FOR ABONNENTER

Han er frimurernes øverste myndighed på Bornholm

21. SEP 2019 • 06:38

E-sporten holder åbent hus

Mest læste

20. SEP 2019 • 18:40SPORT

Claus Steinlein forlader bestyrelse

20. SEP 2019 • 17:05 FOR ABONNENTER

Viking Rønne debuterer lørdag i kval-rækken

20. SEP 2019 • 15:03SPORT

RIK skal tilbage på sporet mod KB

17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER

Kommentar: Københavneri – og dog

16. SEP 2019 • 15:23 FOR ABONNENTER

Fodbolddommer efter 'ensidig' kritik: Hvad vil TV2 opnå?