Mere end 1.000 ryttere klar til Bornholm Rundt
Foto: Berit Hvassum

20. AUG 2019 • 09:28 • AF REDAKTIONEN

Mere end 1.000 ryttere klar til Bornholm Rundt

Over 1.000 cykler med, når den 35. udgave af Bornholm Rundt på cykel afvikles på søndag. Det oplyser Viking Atletik, der står for arrangementet for fjerde gang.

Tilmeldingen slutter i dag tirsdag – men foruden det, så kan man eftertilmelde sig lørdag og søndag mod forhøjet startgebyr, fortæller Claus Clausen, formand for Viking Atletik, der forventer cirka 1.100 deltagere til start på søndag.

Første gruppe af ryttere sendes af sted præcis klokken 9.

– Vi sender 10 startgrupper af sted med to minutter imellem. Rytterne sendes af sted i det forventede køretempo, så overhalinger minimeres mest muligt. Det giver en bedre og smidigere afvikling, lyder det.

Løbet er et cykelmotionsløb, så der køres ikke på tid. Derfor er vejene hellere ikke afspærrede.

– Vi opfordrer dog alle bornholmere, der skal ud og færdes (kørende, gående, cyklende) på vejene søndag formiddag, om at vise hensyn til de mange cyklister, lyder det fra Claus Clausen, som desuden fortæller, at rytterne også kommer ud at køre på vejene.

– De skal følge færdselsreglerne og højst køre to ved siden af hinanden. Vores ryttere er markeret med et startnummer på ryggen – bemærk at der også vil være mange andre grupper der cykler træningsture sådan en søndag formiddag.

Der køres øen rundt mod uret, så fra Rønne via Dueodde, Nexø, Svaneke, Gudhjem, Hammerknuden og så tilbage til Rønne, forklarer Claus Clausen.

– Vi har blandt andet et korps af MC Marshalls, der følger rytterne – og Politihjemmeværnet vil være tilsted rundt om øen.

Start og mål er på Torneværksvej, der vil være afspærret hele dagen. Undervejs er der fire depoter, hvor rytterne kan forsyne sig med både vådt og tørt.

– Rigtig mange ryttere bruger ikke mere end tre til fem timer om at gennemføre løbet, men maxtiden er, at rytterne skal være i mål klokken 18, fortæller Claus Clausen.

SENESTE NYHEDER

20. SEP 2019 • 06:41 FOR ABONNENTER
Gigantisk julemarked på vej i Nexø
19. SEP 2019 • 21:55 FOR ABONNENTER
Lydolph påpeger faktafejl i spareforslag om turismen
19. SEP 2019 • 18:01 FOR ABONNENTER
'Jeg stemmer på Støjberg'

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. SEP 2019 • 08:54
Hærværk på biler

Mest læste

17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER

Kommentar: Københavneri – og dog