Uenig Bo42-direktør: Rønne er ikke en dyr studieby

21. AUG 2019 • 15:45 • AF JAKOB NØRMARK

Uenig Bo42-direktør: Rønne er ikke en dyr studieby

I en historie, Bornholms Tidende bragte i forrige uge, hed overskriften: "Rønne er en af Danmarks dyrere studiebyer".

Belægget for konklusionen var en opgørelse foretaget af akutbolig.dk, der på baggrund af de seneste 12 måneders opslåede lejeboliger på bolighjemmesiden havde beregnet, at den gennemsnitlige husleje i Rønne var 99,50 kroner om måneden per kvadratmeter. Det svarer til, at studerende, såfremt de brugte hele deres SU på husleje, ville have råd til 53 kvadratmeter i Rønne – hvilket indbragte Rønne en plads blandt de seks dyreste studiebyer i Danmark.

Den konklusion er imidlertid noget vrøvl, mener direktør Ebbe Frank fra Bo42.

– Det er noget vrøvl, for det forudsætter, at huslejemarkedet er ureguleret. I Danmark er der ikke fri prisfastsættelse. Så det giver ikke mening, siger direktøren for den almene boligorganisation.

Lejeboliger fra Bo42 eller andre almene boligorganisationer figurerer ikke på akutbolig.dk, og det gør det samlede regnestykke misvisende, siger Ebbe Frank.

Han har hverken meget til overs for opgørelsesmetoden eller akutbolig.dk's forretningsmodel, der opnår et stort udbud af lejeboliger ved blandt andet at akkumulere lejemål fra boligforeningen og andre boligportaler.

Bornholm er en af de egne af Danmark, hvor andelen af lejeboliger på boligmarkedet er mindst. Blandt boligsøgende støder man ofte på påstanden om, at det er vanskeligt at finde lejeboliger i Rønne, og at huslejeniveauet er højt. De antagelser er Ebbe Frank uenig i.

– Det er cafésnak. Det er ikke sværere at finde en lejebolig på Bornholm. Og det er heller ikke dyrere, siger han.

– Det er blot et spørgsmål om at skrive sig på venteliste. Og er der ikke helt særlige krav, så vil de fleste kunne få en bolig indenfor 3-6 måneder. Vi udlejer omkring 12-18 boliger hver måned, siger Ebbe Frank.

SENESTE NYHEDER

18. SEP 2019 • 20:27 FOR ABONNENTER
Et spændende område vest for Bornholm
18. SEP 2019 • 19:01 FOR ABONNENTER
Cirkussets svar på et girl band er med i kulturugen
18. SEP 2019 • 17:17 FOR ABONNENTER
Venstre borer i Bornholms tab til rige kommuner
18. SEP 2019 • 16:21 FOR ABONNENTER
Frivillige ordner ukrudtsmark
18. SEP 2019 • 15:14 FOR ABONNENTER
Sanserne har fået deres egen sti på Snorrebakken
18. SEP 2019 • 14:32 FOR ABONNENTER
Middelår giver ikke anledning til bekymring hos Lehnsgaard

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. SEP 2019 • 05:55
Nu går Pelle på pension
17. SEP 2019 • 18:15 FOR ABONNENTER

'Vi har brug for et kulturhus'

Mest læste

17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER

Kommentar: Københavneri – og dog

16. SEP 2019 • 15:23 FOR ABONNENTER

Fodbolddommer efter 'ensidig' kritik: Hvad vil TV2 opnå?